Der ligger snegle og boller
Du gør det. Jeg gør det. Og bageren gør det særligt tit; sløser med sproget, så det går hen og bliver ganske og aldeles vidunderligt, ufrivilligt komisk.


I mere end 20 år har jeg haft kameraet og sprogøret med mig. Det er blevet til adskillige tusinde mærkværdige, skøre, skæve, uforståelige, pinlige skilte og overskrifter, der tilsammen udgør samlingen af skøre skilte. Oprindeligt var samlingen kun til egen morskab, senere kom den til at danne fundament for min grammatikundervisning af elever i efterskoleverdenen i mere end 10 år - sideløbende har jeg ivrigt delt skilte og overskrifter på facebook, hvorfra blandt andet Anders Breinholt har hentet flere til det succesfulde talkshow "Natholdet" på TV2.

Nu er det din tur til at få motioneret lattermusklerne, få krummet tæerne og måske tilmed blive lidt klogere på det danske sprog.

Foredraget har form af et standup-show, hvor de mange skilte og overskrifter tematisk bliver præsenteret i en kontekst, der får det hele til at give endnu mere mening (!?). 

- Og hvad er i grunden bedre end at more sig over andre fejl?

Klik forbi mine skilte-album på facebook.


Varighed 30 min. -1½ time. 
Pris: 2.500 kr. + kørsel.
Ring eller skriv for nærmere detaljer eller særlige ønsker.
Jeg kommer over hele Danmark.



 

 


Link til denne side:
http://hanswendelboe.dk/2016/?side=sider/foredrag_skilte.htm&artikel=colofon_foredrag_skilte.php