Hirtshals & Bindslev Avis 29. soktober 2014, Ugens klumme Flere klummer Klik på klummen for at se den i større udgave! Klik på klummen for at se den i større udgave! Flere klummer   Kantbånd og slæbefødder Ugens klumme, Hirtshals og Bindslev Avis, onsdag den 29. oktober 2014 Det er i øvrigt klumme nummer 101. Forleden genkendte jeg den sprøde lyd fra lommen af en statusopdatering, der bliver liket eller kommenteret.  Midt i supermarkedet blev jeg for en kort stund mindet om en gammel hændelse, som på gladelig vis åbenbart stadig sidder i kroppen på en af de hundredevis af elever, jeg har haft potentiel mulighed for at påvirke gennem mit arbejde som efterskolelærer.   Tidligere på dagen havde jeg uploadet et billede af min kone, der med palet og pensel i hånden står i vores sofa, og lige ’lægger sidste hånd’ på et maleri, der allerede er hængt op på væggen. I billedteksten spurgte jeg retorisk, hvordan jeg nogensinde skulle kunne lære ungerne hverken at gå eller male i sofaen. - Du kan styre det. Du er god til at lære fra dig. Du fik da lært mig ikke at slæbe fødderne, når jeg går, lød den rare, bekræftende hilsen fra min tidligere elev. Ikke et ord om retstavning, novelletolkning, biodiversitet eller international politik før og efter cubakrisen. Også inden for de mange kundskaber og færdigheder, jeg selv har lært i skolen, findes adskillige, som set i mit familiefaderlige voksenperspektiv synes ganske tåbelige og overflødige. I femte klasse brugte jeg for eksempel flere timer ugentligt på at sy røde kantbånd på forvaskede canvasstykker og stryge kilometervis af klistret fliseline bag på billigt bomuld, som efterfølgende blev både vatteret og påsyet matchende kantbånd, for siden at ende som julegaver til mor og far og bedsteforældre under det plausible påskud af, at de kunne bruges som grydelapper eller tepotteskjuler.   På syvende klasses elektronikvalghold loddede jeg tintråde på sømbrædder. I sløjd lavede jeg bordskånere og bakker til den store guldmedalje. Og senere i gymnasiet og sidenhen på seminariet lærte jeg både om hyperbler og deponente verber og at spille mine kort bedst muligt.   Det sidste har jeg forsøgt at gøre lige siden. Men ikke sjældent undrer jeg mig over, hvorfor jeg ikke i stedet lærte at sy en bukseknap i, betrække et stolesæde, sætte nye hængsler på den trætte dør i skuret, rense en tagrende, skifte dæk og olie på bilen og gennemskue, hvilken pensionsordning, der er bedst i det lange løb.   Jeg kan med skjult stolthed se tilbage på som 12-årig at være blevet kåret som Aalborgmester i yoyo-kunsten ’at gå tur med hunden.’ Som 29-årig lærte jeg at skrive 30 sider akademisk sprog og bagefter forsvare det i ligeså mundrette vendinger. Men jeg lærte aldrig at få sværen sprød på flæskesteg eller at håndtere en præpubertær datter, der hellere vil sidde med hovedet i telefonen end dække bord og lave lektier.   Men lykkeligvis bringer hverdagen de nødvendige centrale kundskaber og færdigheder helt automatisk. Nød lærer, som bekendt, nøgen kvinde at spinde. – Men jeg vil inderligt håbe, at også mine ungers understøttende undervisning handler om ’ikke at slæbe fødderne, når man går’ og hvordan de efterfølgende kan værdsætte det. Flere klummer