Hirtshals & Bindslev Avis 19. november 2014, Ugens klumme Flere klummer Klik på klummen for at se den i større udgave! Klik på klummen for at se den i større udgave! Flere klummer   For 'Fortid', drej firkant Ugens klumme, Hirtshals og Bindslev Avis, onsdag den 19. november 2014 Det er i øvrigt klumme nummer 103 - Hvorfor er der farver på, hvis det foregår i 1864?, spurgte familiens mellemste på otte i søndags, da endnu et afsnit af tv-serien om slaget i 1864 rullede over skærmen. Det er sådan et spørgsmål, som både får mig til at grine og græde; for purken har jo fat i noget af det rigtige. Vores historiske erindring er ofte i sort/hvid, ligesom historiebøgernes mange billeder og den endeløse række af krigsdokumentarer på DR-K.   Jeg husker ikke, hvad jeg svarede ham, og han hørte sikkert heller ikke efter, for samtidig var han i færd med at sende dagens Viber-besked nummer 83. - Men dagen efter spurgte sønnike om, hvilke spil, jeg spillede på min telefon, da jeg var barn. Det gav mig anledning til at hive mine sort/hvide billeder frem og fortælle ham om ’da far var dreng’, men først var jeg en tur på loftet for at hente den store, støvede kasse med min gamle Commodore64, som faktisk virker endnu.   - Orv, kan man spille ’Hay Day’ og ’Angry Birds’ på den?, udbrød han begejstret, da han så den store brungrå computer. Men efter endt opstilling og tilslutning til stuens fladskærm, forstummede hans umiddelbare begejstring. Både grafik og lyd lod meget tilbage at håbe, synes han, men lidt fanget blev han da både af ’PacMan’ og ’Winter-’ og ’Summer Games’.   Mens vi sad dér med de klumpede joysticks i hænderne, faldt snakken naturligt på den teknologiske udvikling: - Havde du så slet ingen internet dengang, far? – Nej, og ingen iPad, ingen eBoks, og virus var noget, der kunne fjernes med penicillin. Det lod han ikke til at forstå, så jeg måtte i gang med at forklare.   Det er ikke fordi, jeg på nogen måde er modstander af moderne teknologi – det kan både min økonomiske kone og bankrådgiver sikkert bekræfte – men alligevel er jeg vokset op i et hjem, hvor nymodens apparater først skulle ses an, før de kom indenfor. Det var især min mor, der i mange år for eksempel mente, at hun aldrig ville få brug for en telefon med trykknapper. En drejeskive var fin nok til hende. Men også hun måtte overgive sig, da det blev sværere og sværere at foretage de forskellige valg, når man ringer til eksempelvis kommunen. Det hedder jo aldrig: - Drej 3, hvis De vil høre paskontorets åbningstider … og at dreje målernummer og tilhørende varmeaflæsning - og afslutte med firkant - er jo stort set umulig.   På samme vis, mente min mor også i mange år, at hun sagtens kunne undvære farverne på tv, hvilket muligvis er med til at betinge min opfattelse af, at den historiske bevidsthed er i 4:3-sort/hvid-format.   Tilbage i retro-spillebulen fik de grådige PacMan-spøgelser endnu engang ram på sønnike, hvorefter hjemmedatamatens tilhørende båndstation tyggede sig igennem tyve enerverende minutter, inden det gamle favoritspil ’Commando II’ tog over.   Således opildnet, tror jeg, jeg næste søndag vil introducere min enorme kassettebåndssamling med dansk og internationalt melodigrandprix, komplet med Jørgen de Mylius’ friskfyragtige begejstring, optaget direkte med mikrofon fra det (sort/hvide) fjernsyn i mors og fars stue. - Eller også vil jeg bare læne mig tilbage og lade sønnike spille ’Hay Day’ og ’Temple Run 3’, mens jeg bluetooth-streamer Mozart live fra Berlin til den store fladskærm i stuen. Flere klummer