Menu List MENU
Velkommen
Foredrag
HBA Klummer
Billedkunst
Verdens ældste longjohn
Højruphus
Bryllupspræludium
Youtubechannel
CV
Links
Kontakt
360 kuglepanoramer

Hirtshals & Bindslev Avis
17. december 2014, Ugens klumme

Flere klummer

Klik på klummen for at se den i større udgave!



Klik på klummen for at se den i større udgave!


Flere klummer

 


Operation 'Genetablering
af Troen på Julemanden'
Ugens klumme, Hirtshals og Bindslev Avis, onsdag den 17. december 2014
Det er i øvrigt klumme nummer 107.
 


STOP! Hvis du tror på Julemanden skal du ikke læse videre. Om få sekunder vil tæppet nemlig være trukket væk under den hyggelige, hvidskæggede herre.
 
Traditionen med at Julemanden i løbet af den 24. december - til børnenes store begejstring - kommer forbi med en sæk gaver, kender jeg ikke fra min egen barndomsjul. Nok har min mor og far introduceret et par drillesyge nisser, som huserede på loftet, men selve Julemanden kendte jeg som barn kun som sæsonarbejder i Salling og Magasin, fra Anders And-bladene og fra tv’s julekalender. – Om jeg reelt nogensinde har troet på ham, er jeg i dag ulykkeligvis i tvivl om. Jeg tror det ikke, men jeg håber.
 
Derfor nød jeg så meget mere, da en ven med børn på mine egnes alder, for et par år siden bad mig om at agere julemand hjemme hos dem. I flere år var han selv trukket i luksus-julemandskostumet, som han i dyre domme havde købt på nettet. Meget behændigt havde han den 24. om formiddagen hvert år et ærinde nede i garagen, – og pudsigt nok kom den hvidskæggede julemand altid, kort efter min var blevet okkuperet andetsteds. Begejstret fortalte hans unger efterfølgende om besøget, lige indtil for tre år siden, hvor de mente at have gennemskuet tricket: - Far, det er da bare dig, der er inden i Julemanden, lød drengenes afslørende dom.
 
Men nu skulle det være anderledes; det tunge kostume var lagt klar i garagen. Jeg havde fået klare instrukser om, hvor jeg skulle parkere, og fra hvilken side, jeg måtte gå ind i garagen for ikke at blive set. På arbejdsbordet lå også sækken med gaver, som skulle fordeles under træet oppe i stuen. En rask sms om, at jeg var klar, og aktion ’Genetablering af Troen på Julemanden’ kunne gå i gang.
 
- Ho-ho! Bor her nogle artige børn?, lød mit åbningsspørgsmål.
 
Umiddelbart ingen reaktion at spore hos drengene, som i stedet bare stod målløse og så direkte på deres far, så på deres mor, så på mig i kostumet, og tilbage på deres far igen: – Jamen, far … er det ikke dig? Det plejer da altid at være dig, der har kostumet på?!
 
- Ho-ho! Har I opført jer ordentligt siden sidste jul?, prøvede jeg igen. Jeg tolkede det efterfølgende tøvende ’ja’ som en klarmelding, og gik straks i gang med min indstuderede plan: – Ho-ho! Nej, børn, jeg er ikke jeres far, men jeg kan huske jer to fra sidste jul … og jeg kan huske jeres mor, som jeg kyssede i den mørke gang, da I var lagt i seng … Min vens kone så op med lige dele indforstået humor og afsky. Hendes mand var helt med på ideen, og spillede lettere overrasket og vred. Drengene kiggede nu stramt på mig, så på deres far, så på mig igen, inden de begge faldt deres mor om halsen, som om de tog parti.
 
- Ho-ho! Skal I ikke have gaver?, prøvede jeg for at redde situationen. Men seancen var tydeligvis kørt helt af sporet.
 
Operation ’Genetablering af Troen på Julemanden’ havde tydeligvis virket, men ikke helt efter hensigten. Måske er det derfor, jeg ikke siden er blevet bedt om at trække i det tunge kluns og overraske min vens familie. Måske foretrækker min vens kone og deres børn alligevel den ’rigtige’ julemand, som kommer, når far lige er gået.

Denne side administreres med SmartCMS ® 2008