Hirtshals & Bindslev Avis 7. januar 2015, Ugens klumme Flere klummer Klik på klummen for at se den i større udgave! Klik på klummen for at se den i større udgave! Flere klummer   Planlagt gæsteforsinkelse Ugens klumme, Hirtshals og Bindslev Avis, onsdag den 7. januar 2015 Det er i øvrigt klumme nummer 110.   Jeg elsker at have gæster. Jeg elsker også ikke at have gæster, og bare at have tid til at være os selv; alene, sammen i familien. Men det sidste er desværre i praksis langt hen ad vejen en skøn illusion.   Inden min kone og jeg fik børn, lod vi gerne opvasken stå for at kaste os i sofaen og se et eller andet ligegyldigt. Vi udsatte gerne aftensmaden – eller sprang den helt over – hvis vi impulsivt fik lyst til at spille kort, gå i biografen eller gå en lang aftentur langs vandet.   Efter børnene er kommet til, lader vi også ofte opvasken stå. Men det er kun, fordi noget andet endnu mere livsens-nødvendigt kommer i vejen: Så skal yngstesønnen i bad, den mellemstes addidas’er skal partout vaskes nu og her, datteren køres til et eller andet håndboldrelateret eller også har katten kastet op på stuegulvet. Der er altid et eller andet, der er vigtigere end opvasken, - for ikke at sige: nødvendigere end biografurene, kæresteturene hånd i hånd hen ad stranden eller alt det andet, som hører et for længst forsvundet liv til.   Og skulle det ske, at der en sjælden gang var tomt på køkkenbordet og i alle vasketøjskurve, er der altid et eller andet at planlægge. I øjeblikket går al min kones tid med at surfe efter billige rejser til varme lande. Hvert uudnyttet sekund mellem madpakkesmøring og aftentandbørstning bruges til at holde all-inclusive-tilbud op mod gør-det-selv-ferier …   - Men for nyligt lurede jeg en teknik til igen at få et glimt af den totale ro, der opstår, når alt er ordnet og intet lige skal planlægges:   En af dagene mellem jul og nytår ventede min kone og jeg besøg af gode venner. Som vanligt var vi aftenen før kommet alt for sent i seng, fordi vi efter ungerne var puttet lige skulle lægge tøj sammen; lige skulle vaske gulv i køkkenet, lige skulle rydde op i huer og vanter og jakker i gangen. Og da jeg endelig var på vej i seng, skulle min kone også lige slå en dej op …   Om morgenen ringede vækkeuret alt for tidligt: - Badeværelset trængte, mente min kone. Det samme gjorde åbenbart også puderne i sofaen og samtlige vandrette flader i stuen; ligesom ungernes værelser også gerne måtte få en tur.   Jeg pustede og prustede. Og nåede lige akkurat at få et bad og selv komme i tøjet, inden gæsterne skulle komme. Men så skete det magiske: De var forsinkede en halv time!   I flere minutter oplevede vi det magiske, hvor alt var ordnet og parat. Der var ikke tid til at udtænke flere projekter. Og resten af dagen var allerede lagt på skinner, så min kones altoverskyggende planlægnings-gen kunne sødt slumre hen. Tilmed legede ungerne for en gangs skyld sammen ovenpå: Der var ganske enkelt ro. Helt ro.   Det er i de minutter – spændt ud mellem umenneskelig, hektisk aktivitet for at fremstå som overskudsagtige værter og de efterfølgende behagelige timer i gode venners lag – at der er tid til helt at slappe af.   Bag min kones ryg, har jeg derfor lagt en snedig plan: For fremtiden vil jeg aftale forskellige klokkeslæt med gæster og min kone. Hvis gæsterne skal komme klokken 11.00, vil jeg til min kone sige, at de kommer klokken 10.00; måske endda sætte trumf på, og sige at de kommer mellem 09.30 og 10.00 …   - Min eneste frygt er blot, at hun så vil kræve, at jeg ordner både vasketøj, køkkengulv, badeværelse, opvask, sofa, kattebræk på stuegulv og ungernes værelser allerede aftenen i forvejen … Flere klummer