Menu List MENU
Velkommen
Foredrag
HBA Klummer
Billedkunst
Verdens ældste longjohn
Højruphus
Bryllupspræludium
Youtubechannel
CV
Links
Kontakt
360 kuglepanoramer

Ugens klumme 
Hirtshals & Bindslev Avis 21. oktober 2015

Flere klummer

Klik på klummen for at se den i større udgave!


Klik på klummen for at se den i større udgave!




Flere klummer

 


Man skal ikke græde

over en tabt telefon

Ugens klumme, Hirtshals & Bindslev Avis 21. oktober 2015 

Forleden trillede den mellemste purk ophidset og frustreret ind i indkørslen: - Nu får jeg virkelig skældud! Jeg har gjort noget meget dumt, hulkede han. Tre kvarter tidligere kørte han på løbehjul ind til byen for at hente et par fodboldstøvler, som hans altid hjælpsomme og lyttende mor velvilligt havde købt og betalt via nettet. Med sig havde han en taske på ryggen og sin mobil i lommen. 

- Jeg har gjort noget meget dumt! Min telefon er blevet stjålet, peb purken og viste sin tomme jakkelomme frem. 

– Jeg ved, jeg havde den, da jeg kørte ud af den store rundkørsel på vej ind til byen, men nu er der nogle, der har stjålet den! Køligt og irriterende voksen-nøgternt forsøgte min altid kløgtige og besindige kone at få drengen til at rekapitulere hele turen til byen: Hvad skete hvor? Præcis hvor og hvornår opdagede han, at telefonen var væk? I nogle minutter lod det til at virke, men så vandt pludselig begejstringen for de nyindkøbte sportssko over frustrationen ved tabet af telefonen. Purken demonstrerede nu lystigt de smidige gummisåler og de påtrykte trendy mærker og logoer på de nyerhvervede, neongule fodboldstøvler. 

- Hvornår havde du sidst telefonen?, prøvede min tålmodige kone. - I rundkørslen, snerrede sønnike lettere irriteret. 

I mellemtiden havde jeg selvfølgelig prøvet at ringe til telefonen, men da purken som regel har den på lydløs, og den efter alt at dømme sandsynligvis stadig lå tabt i vejkanten et sted, ville dette næ
ppe opklare, hvor den var. 
 
Efter lidt overtalelse lykkedes det at få sønnike overtalt til at tage med i bilen og gå ruten, hvor telefonen måtte være tabt: - Det handler om at sætte sig i andres sted. Hvad ville du gøre, hvis du 
fandt en tabt telefon i vejkanten på vej ind til byen?  

Min kones objektive tilgang tirrede tilsyneladende drengen, der nu lod vreden og anklagerne, som i første omgang var rettet mod ham selv, ændre retning, så de i stedet haglede ned over både min 
tålmodige kone og mig: - Hvad tror I selv?! 

- Ja, det er jo det, vi spørger dig om, prøvede vi pædagogisk: – Man kunne tage den til sig og håbe, at ejermanden forsøgte at ringe til den, så man kunne fortælle, hvor den var; eller aflevere den 
til Politiet eller i en butik i nærheden af, hvor man fandt den? Den konstruktive logik efterlod en stund sønnike tavs, inden han selv foreslog, at vi skulle gå, ruten sammen. 

– Og du er helt sikker på, at det var her i rundkørslen, du havde den sidst?, spurgte jeg efterprøvende. 

– Ja, jeg er helt sikker; jamen, så er der sikkert nogle, der har afleveret den ovre i supermarkedet, jublede han begejstret og løb afsted over vejen. Men nej, det var der ikke. Og 
heller ikke i forretningen, hvor han fyrre minutter tidligere havde hentet de skriggule sko, havde de set telefonen. 

Nu var gode råd dyre. Mens søgte efter adresser og koder for at kunne spærre sim-kortet, tikkede først en facebooknotifikation, så en til og så to sms’er ind på min telefon: - Er det din søns telefon, 
der tabt lidt uden for byskiltet? Udleveres til rette ejermand, stod der. To vedhæftede billeder viste tydeligt sønnikes mobil. En behjertet sjæl havde lykkeligvis fundet den, taget den sig og lagt den 
på Facebook. Præcis, hvad jeg selv ville have gjort. Og heldigvis havde andre spottet, at det var min purks blå telefon, der var på billederne, og derfor sms’et og mailet mig. 

Tilbage står nu blot det faktum, at telefonen var tabt længe før rundkørslen, hvor sønnike mente at have haft den. Så skråsikker er jeg aldrig: - Det kan godt være, at min som oftest bedre vidende kone siger noget andet, men jeg ved ALTID, hvor bilnøglerne, min pung, mit ur, manchetknapperne og sønnikes pas (ikke at forglemme) er ...

Denne side administreres med SmartCMS ® 2008