|
Som ethvert ægte kærlighedsforhold rummer også mit forhold til Halloween en vis mængde frustration og væmmelse. Til daglig holder jeg den dog fra døren; både den i forhold til min altid forstående og kærlige kone og den mere målrettede mod den skræmmende, orange, klædud-fest sidst i oktober.
Jeg ved på forhånd, at når dagen endelig kommer, er jeg ikke til at stoppe igen; uhyggelig orgelmusik bliver installeret på et anlæg i udhuset, forhaven vikles ind i metervis af klistret spindelvæv, fakler og slikdåserne fyldes op, så der er noget at byde de af byens modigste børn, der måtte turde forvilde sig herind. Yngstesønnen har for længst spurgt, om jeg i år skal være Dr. Jekyll, Frankenstein eller ligeså ulækker og farlig som sidste år, hvor jeg havde både kanyler i ryggen og blod i mundvigene ...
- Men der er endnu et par dage til. Og det er lige præcis problemet. I flere uger har butikkernes hylder bugnet med kæmpe-græskar, orange monsterservietter, kunstigt blod og formstøbte, afrevne lemmer. Allerede i begyndelsen af september var jeg grundigt træt af menageriet. Og selv om ungerne siden midten af sidste måned dagligt har tryglet, om at få lov til at skære græskarlygter, forsøger jeg stadig at holde stand. Også deres tilbagevendende tiggeri om endnu et præfabrikeret, syntetisk halloweenkostume med hugtænder og selvlysende knogler har jeg formået at holde hen ud fra devisen, at giver jeg efter nu, ved jeg, at alle kræfter er opbrugt inden lørdag.
Det er præcis som med Julen. Pebernødder i oktober er bare for tidligt og med til at udvande og mindske glæden, når Julen endelig kommer. - Men måske er mit ubehag ved for tidlig Halloween endnu stærkere.
Traditionen med græskar og skræmmende kostumer er tydeligvis importeret fra USA. Jeg har intet imod USA, ej heller mod kulturel parallelimport. Og hvis ret skal være ret, så har vi i Danmark faktisk manglet en festlig, folkelig højtid i løbet af efteråret. Vinteren har Fastelavn, foråret har Påsken med påskeæg og – harer og sommeren har alt, det vi længes efter resten af året ...
Hvad har efteråret haft før Halloween i slutningen af 1990'erne kom til Danmark? Men jeg har præcis det samme forhold til Halloween som til Fastelavn og Påsken: Det er sjovest at lave sine fastelavnsris, sin påskepynt og sine skræmmende kostumer selv. Og gerne ud af, hvad man kan finde i skuffer og skabe. For nok er det skræmmende, at se en horde sortklædte ninja er i ens kunststofdrager og med ens sværd, nemlig det, der var på tilbud nede i supermarkedet i sidste uge. Men det uhyggelige består mest i konformiteten, det at de alle er ens. Personligt skræmmes jeg mest, når jeg mindst venter det.
Og bedst er de gys, der overrasker også i udformning. Min datters hjemmelavede vampyrkostume med lange negle af hvide plasticstrips og sønnikes mumiedragt med metervis af store strimler syet på et par gamle natbukser har tidligere skræmt mig fra sans og samling.
Forhåbentlig har jeg lagt frustration og væmmelse bag mig, når det på lørdag er tid igen.
I øvrigt bør tilføjes, at min ellers altid overbærende kone lige præcis med mine halloween-tiltag har et særdeles anstrengt forhold. - Måske det er den virkelige årsag til min tilbageholdenhed over for Halloween allerede i september?!
|
