Farvefyldt og tankeskabende foredrag
Tibetanske Tinder & Harsk Yaksmør-te
7 dage i Tibet kan ændre meget i en ung mands liv. Foredraget viser gennem levende fortælling, lyd, billeder og effekter det Tibet, som de fleste kun drømmer om. Men også det Tibet som siden kinesernes kulturrevolution i 1959 langsomt er ved at forgå.
Som en del af en længevarende jordomrejse besøgte jeg verdens højestbeliggende land i dagene op til indsættelsen af den kinesisk udpegde Panchen Lama i maj 1996. Det blev et både bevægende og skræmmende besøg, der har sat sig dybe spor i min måde at forstå kultur og religion, og også noget så elementært som farver (i 5.200 meters højde, hvor ilten er mere sparsom end i flade Danmark, er rød pludselig rød på en meget intens måde!).
En del af foredraget forklarer det tibetanske valgsystem, hvor Panchen Lama'en er med til at finde Dalai Lama og omvendt. - Det er derfor, det var så fatalt skelsættende for tibetanernes videre politiske, religiøse og kulturelle udvikling, at det i 1996 blev en kinesisk udpeget Panchen Lama, der blev indsat i sædet i Shigatse, Tibets næststørste by.
Foredraget ledsages af billeder, lyd og video.
|
Det er sagt om foredraget
"Hans Wendelboe er en eminent og levende fortæller, der bandt publikum - 57 pensionister - i to gange 45 minutter med sit positive livssyn og engagerende foredrag. [...] Man tog fra mødelokalet med en opdateret viden om Tibet og med følelsen af, at man på fornøjelig og oplysende vis havde været med på rejsen rundt om i verden. Vi kan her fra varmt anbefale at benytte Hans Wenelboe Bøcher som foredragsholder. Det bliver ikke kedeligt!
Helge Nielsen på vegne af Saltum Pensionistforening, januar 2018
|
Varighed 1½-2½ timer; inkl. 20 min. film og billeder.
Pris 3.000 kr. + kørsel.
Ring eller skriv for nærmere detaljer eller særlige ønsker.
Jeg kommer over hele Danmark.
Link til denne side:
http://hanswendelboe.dk/2016/?artikel=colofon_foredrag_tibet.php&side=sider%2Fforedrag_tibet.htm