ØGLERNES URKRAFT
Peter Wendelboe / Retrospektiv
Ny kunstbog af Hans Wendelboe Bøcher




 

../ ARTIKLER / BLOG
BLOG



9/1 2021
Mozart og gymnasiemelankoli

Mozarts "Requiem" er storladent i sig selv. Men denne indspilning, der udadtil ikke virker prangende - ej heller teknisk - kan endnu mere. Lyt selv med her.

  

21/9 2019
Da Romkugle-Hans indtog Radio24Syv 

Jeg savner Radio24Syv vildt og voldsomt og inderligt. Jeg føler mig simpelthen radioløst rodløs efter stationen blev nedlagt. Men egentlig er det paradoksalt, for meget af det, stationen beskæftigede sig med, lå milevidt fra det, jeg normalt står for og finder interessant. "Københavneri", er der nogen, der kaldte det! Men ikke jeg. Jeg satte pris på de vinkler, som mange af stationens journalister og værter lagde på dagens historier. Jeg behøver ikke, at journalisterne hverken bor 112 kilometer fra København eller sender fra en by i provinsen.

Måske netop derfor er det paradoksalt, at eneste gang, jeg selv var i Radio24Syv, var, da redaktionen af programmet "AK24Syv" med Rene Fredensborg i spidsen flyttede studiet til Aarhus under byens festuge i september 2014.

2. september 2014 var jeg inviteret til at spise romkugler. Live i studiet!

I månederne op til havde jeg stor succes på YouTube med en stribe videoer, hvor mit alter ego, Romkugle-Hans, spiste romkugler med stor kendermine og påtaget kendermine; tydeligvis inspireret af og en parodi på Chili-Klaus, der spiste chilier. Se selv filmene her.

Men denne gang var det uden video, men kun med lyd. Foran mig lå et veritabelt udvalg af romkugler fra flere forskellige, nordjyske bagere. Og i studiet sad Rene Fredensborg og Anders Christiansen. Og senere også tidligere indenrigsminister Thorkild Simonsen.

Med mikrofonen helt tæt på munden, så selv de mest delikate lyde kom med, gik jeg kyndigt ombord i romkuglerne.

Lyt selv med her; det er vidunderligt ikke-københavneragtigt; nærmest provinsielt dejligt.

Hold op, hvor jeg savner Radio24Syv.

 



3/12 2019
TILLYKKE, LUDVIG!

I dag er det Ludvig Holberg fødselsdag! Hurra! Hurra! 335 år ville den gode, gamle komediedigter være fyldt. Gammel og støvet? - Næ, faktisk så var min 15-årige datter i dag - på eget initiativ - i teatret for at se 'Jeppe på Bjerget' på nogle af sine veninder. Og hun var begejstret.

"Melampe" blev vist på TV-Aalborg 1. januar 1990.
Jeg ses fægtende (til venstre).
 

Men Holberg kan jo også noget; han er vanvittigt aktuel og eviggyldig med sine præcise personskildringer og totale udstillelse af alt fra selvtilstrækkelighed, arrogance, magtbegær og taleflom.

Min egen kærlighed til Holberg blev vakt præcis i dag for 30 år siden ... eller rettere præcis i dag for 30 år og 3 måneder siden, da jeg som 1.g'er på Aalborg Kathedralskole, kom med i teaterselskabet, der hvert år havde premiere på digterens fødselsdag på en af hans mange komedier.

I 1989 var det den mindre kendte og ganske atypiske Holberg-tragikomedie "Melampe" (1724), der parodierer tidens tragedier ved at trække tragediens højstemte stil ned på jorden i historien om to søstre og deres drabelige kamp om – en hund (Melampe - "med den sorte pote").

Som led i tragedieparodien lader Holberg de optrædende personer tale på vers. Den grundlæggende komik består således i kontrasten mellem de storladne følelser udtrykt i versbårne replikker og den banale hundehistorie.

På barok vis kan jeg i dag - 30 år senere - endnu de fleste af mine replikker (jeg spilleder førsteelskeren Leander):

"Kan, O Lucilia, de Suk og salte Taarer,
som flyde strømmevis jert Hjerte ikke saare?
Skal saadant Creatur hos Eder mer' formaa
end Taarer, der i en tro Bejlers Øjne staae?
I maa, Lucilia, til fulde dette vide
at intet Venskab er, jeg sætter jo tilside
for at behage den, jeg elsker som min Sjæl" 

Et andet mål for satiren i Melampe er, som Holberg forklarer i sin selvbiografi, at gøre grin med den slags kvinder der sætter deres kæledyr over alt andet, selv deres mænd. Og dem kender man jo kun for godt ... Også i dag.

Tillykke, Ludvig!



21/10 2019
Med næsen i arkivkasserne 

Siden september har jeg arbejdet som freelance researcher for DR - Danmarks Radio - Livsstil Samfund og Kulturliv. Det har betydet flere besøg på Landsarkivet i Viborg i jagten efter oplysninger om 'store danskere' til serien af samme navn, med Anders Agger som vært, der har premiere sommeren 2021.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kontakt

Hans Wendelboe Bøcher
Kringelhøjvej 7, Horne
DK9850 Hirthals
Tlf. +45 2515 2436
mail@hanswendelboe.dk

Curriculum Vitae

Hans Wendelboe Bøcher - Facebook  Hans Wendelboe Bøcher - Instagram  Hans Wendelboe Bøcher - YouTube  Hans Wendelboe Bøcher - Linkedin 

 

copyright © Hans Wendelboe Bøcher 2019-2021