Ring og få et godt tilbud på et endnu bedre foredrag

Tlf  2515 2436

Curriculum Vitae 

rev. 12. juni 2020 - Download som pdf.


ARBEJDE

2019- Freelance-researcher for DR-Danmarks Radio - Livsstil & Fakta; primært tilknyttet dokumentarserien "Danskere på de 6 kontinenter" med Anders Agger (premiere udskudt til medio 2022 pga. corona).
2019- Vågen brandvagt på det kommunale plejecenter Mariebo i Tversted.
2015-19
Koordinator-, PR-, Kirke- og Kulturmedarbejder, Lindholm Sogn. Ansvars- og arbejdsområder: Arrangementsudvikling, planlægning og gennemførelse, koordinering og formidling af aktiviteter og vedligehold og udvikling af sognets visuelle kommunikation og markedsføring på faste og digitale platforme.
2012-
Freelancejournalist og -fotograf, ugentlig klummeskribent hos Nordjyske Medier. Find nogle af klummerne her.
2011-14
Assistent i Kirkens Korshærs Varmestue i Nørresundby. Ansvars- og arbejdsområder: Nærvær, varme og omsorg for samfundets udsatte, madlavning, rengøring, men også udvikling, planlægning, formidling og gennemførelse af koncerter, kunstudstillinger mv. for varmestuens brugere og ptentielle frivillige.
2006-10 Kirkesanger- og degneafløser i Horne og Asdal Kirker.
2003-11
Lærer på Horne Ungdomsskole (nu Horne Efterskole), Hirtshals. Initiativtager til skolens billedkunstlinje og senere kultulinjen horneXplorer, der hvert år rejser til Afrika. Underviste i dansk, engelsk, billedkunst, kristendom/religion og samfunds- og kulturforhold. Stod også for aften- og weekendaktiviteter og programmering, drift og vedligehold af skolens hjemmeside, SoMe og øvrigt PR-arbejde.
2002-03 Dansk-, engelsk- og billedkunstlærer ved Rovvig Efterskole, Mors.
2001- International foredragsvirksomhed om bl.a. religiøse træk hos Steffen Brandt, Nils Malmros’ film, Walt Disney, Tibet, Libanons forfulgte kristne, Nigeria og Mogens Uhrenholt, en af Danmarks første missionærer i Afrika. Læs mere på bl.a. missionnigeria.dk og sogneaften.dk.
1993-96 Ansvarshavende livredder og bassintekniker i VandLand Aalborg - med liv på samvittigheden!

 

UDDANNELSE

2016 Folkekirkens Projektlederuddannelses projektstyringsmodul; analyse- og styringsværktøjer, kommunikationsplan, organisering, gennemførelse og evaluering.
2013-14 Kirkens Korshærs Grunduddannelse; kristendom, diakoni og sjælesorg, personlig kommunikation, psykisk sygdom og misbrug, konflikthåndtering i teori og praksis.
2012
Almen fødevarehygiejne, Obligatorisk certifikatuddannelse, Type A.
1998-02
Læreruddannet professionsbachelor, B.Ed., Skårup Statsseminarium med linjefagene: Dansk, billedkunst, engelsk og kristendom/religion. Bacheloropgave om udviklingen af børn og unges egenforståelse gennem arbejdet med installationskunst; eksterne vejledere: Marco Evaristti og Michael Kvium.
1993-94
Klassisk filologi, Aarhus Universitet; latin og oldgræsk.
1992 Sproglig student, Aalborg Katedralskole. Latin, fransk og filosofi på højniveau.
Arbejder hjemmevant i såvel Offficepakken som Adobe inDesign CC og Pinaccle 23 Pro.


 

FRIVILLIGT ARBEJDE

2020 Initiativtager til rejsningen af Danmarks nordligste ’genforeningssten’.
2016- Medlem af Historisk Forum under Mission Afrika; primært fokus på registrering og formidling og tilbagelevering af den afrikanske kultur- og missionshistorie. Læs mere.
2014- Fotograf og PR-ansvarlig for den årlige, internationale fodboldturnering Slagter Winther Cup, Horne KFUM.
2004-
Medlem af bestyrelsen for Danmarks Billedkunstlærere, Kreds 1, Nordjylland. Content manager, forfatter til flere artikler i "Billedpædagogisk Tidsskrift".
2000-02
Medlem af Vor Frue Kirkes menighedsråd, Svendborg; medlem af aktivitetsudvalget, initiativtager, skaber og administrator af sognets hjemmeside, der som landets første sogneportal tilbød søndagens prædiken som online video.
1999-00 Underviser (English ESL) på Unesco Summer School, Gorzów Wlkp., Polen.
Har desuden fungeret som planlægger rejseleder på flere studierejser til bl.a. Paris, Letland, Tanzania, Nigeria og Læsø.

 

PRIVAT

1998 Gift med Liza Wendelboe Bøcher. Sammen har vi Julie på 16, Benjamin på 14 og Martin på 10. Liza er lærer på Hjørring Ny 10. og kreativ leder og underviser i Hjørring Ungdomsskoles 'Visuelle Værksted'.
1996-97 Jordomrejse fra Rusland og Sibirien til bl.a. Kina, Tibet, Nepal, Indien, Indonesien og Australien. Har siden rejst ekstensivt i Nigeria, Uganda, Tanzania og Libanon.
Desuden donaldist og indehaver af verdens ældste med sikkerhed daterbare longjohn; spiller klaver og klarinet til husbehov og vandhane ud over det sædvanlige; holder af at optage og redigere video, nyder en solnedgang, en god film og en mørk øl ligeså meget som at rejse, gerne i Afrika eller Mellemøsten. Driver flere detailfokuserede websites, blandt andet den officielle side for malmrosfilmen kundskabenstrae.dk og det lokalhistoriske, brugergenererede wikihorne.dk.
 
Født i Aalborg 11. oktober 1973.
Søn af pens. lærer, multikunstner Peter Wendelboe og pens. overlærer Dorhe Wendelboe.

Kontakt

Hans Wendelboe Bøcher
Kringelhøjvej 7, Horne
DK9850 Hirthals
Tlf. +45 2515 2436
mail@hanswendelboe.dk

Curriculum Vitae

Hans Wendelboe Bøcher - Facebook  Hans Wendelboe Bøcher - Instagram  Hans Wendelboe Bøcher - YouTube  Hans Wendelboe Bøcher - Linkedin

 

© copyright Hans Wendelboe 2019