Lige siden Bille Augusts filmatisering af Bjarne Reuters børnebog om 'Busters Verden' i 1984 rullede over tv-skærmen, har jeg ønsket mig en Longjohn; sådan en lang, sort budcykel med lad mellem styr og forhjul. - Og sælsomt nok, har også min far (f. 1942), lige siden han som dreng cyklede op og ned ad Hasseris' bakker på mælkemandens sorte longjohn, drømt om igen at eje sådan en cykel.

Midt i 80'erne gik drømmen så i opfyldelse for os begge. Min far fandt en gammel, slidt og godt rusten longjohn, som han nødtørftigt fik sat i stand, så den lige netop kunne køre.

Dejlig var den. Mange gange stjal jeg migtil at cykle til skole eller bare en tur ind til byen på den. Jeg mindes også, hvordan jeg i gymnasiet fragtede endogså større genstande til teaterforestillinger og lignende på fars gamle longjohn. Det var i starten af halvfemserne.

Men en dag punktede forhjulet og den lange cykel cykel kom ind bagest i mors og fars garage. Sat i skammekrogen. Og i 1993 flyttede jeg hjemmefra og glemte næsten alt om longjohn og 'Busters Verden'. - Lige indtil en kollega på Horne Efterskole, Johnny Thomsen, nærmest ved en tilfældighed afslørede, at han havde en gammel longjohn til salg. Jeg hastede af sted for at prøve den, og genopdagde straks min gamle passion og glæde ved at køre på den store budcykel.

Det er en enorm grad af frihed; både at kunne fragte så sig selv og så meget bagage ... på en cykel, men også i styrtøjet, der fungerer væsentligt forskelligt fra almindelige cykler. I modsætning til en normal cykel, der styres direkte ved at dreje styret og hjulet, der efterfølgende svinger 1:1, fungerer longjohnens styretøj over en større afstand, med en lang svingarm, monteret under ladet. Det gør den både tungere og trægere at styre, men også sjovere og mere udfordrende. Frihed og begejstring. 

Men ak, køreglæden var ikke den samme. Min kollegas cykel var af en anden (yngre) model og hele styresystemet var væsentligt anderledes, ligesom hele cyklen var mere klein og ikke nær så sjov at køre på, som min barndoms budcykel. Så jeg lagde drømmen til side, men nåede på vej ud af døren at fortælle min kollega om min barndoms fascination af Buster. Jeg kom også i tanke om, at fars longjohn nok stadig stod i garagen.

Buster Oregon Mortensens første tur på den ustyrlige longjohn. Fra Bille August tv-serien (og senere spillefilmen) efter Bjarne Reuters børnebog 'Busters verden'.


Min kollega tilbød uden tøven at hjælpe med at sætte den i stand. Det var i starten af oktober 2008.

Gode historier har det med at rejse hurtigt, så da jeg få dage senere havde fødselsdag og var sammen med mine forældre, besluttede de, at tiden var inde til, at den gamle longjohn, som nu havde stået 15 år i garagen, skulle skifte ejermand. Jeg fik simpelthen longjohnen i fødselsdagsgave. Med rød sløjfe og det hele.


Min fødselsdagsgave 11. oktober 2008.

Få dage efter havde min kollega på efterskolen arrangeret, at den kunne blive sandblæst, metalliseret, malet og lakeret i Hirtshals. Han tilbød tilmed at skille den ad og - nok så vigtigt! - hjælpe med at samle den igen bagefter.

Longjohnen skilt til ukendelighed før sandblæsningen, oktober 2008.

Få dage efter havde min kollega på efterskolen arrangeret, at den kunne blive sandblæst, metalliseret, malet og lakeret i Hirtshals. Han tilbød tilmed at skille den ad og - nok så vigtigt! - hjælpe med at samle den igen bagefter.

Som sagt, så gjort. Få dage efter lå cyklen skilt til ukendelighed. Alle løse dele; skruer og bolte lå i syltetøjsglas. Næste stop: Sandblæseren.

Men så viste problemerne sig. De gamle fælge og eger viste sig at være så gennemtærede af rust, at der næppe ville være meget tilbage efter sandblæsningen. Og baghulets størrelse skulle vise sig at blive en udfordring.

Den lange cykels historie
Longjohn'en blev opfundet af mekaniker Morten Rasmussen Mortensen i 1929. Den fik hurtigt landsdækkende succes og flere cykelsmede begyndte en regulær produktion. Blandt andet SCO - Schmidt og Co. i Odense lancerede en solid model, som siden har dannet forbillede for mange andre.

Fælles for alle er stelopbygningen, den blanke sorte farve og hjulstørrelserne: Forrest et 20" og bagerst et 26" hjul. Men herudover varierer, som før skrevet, blandt andet styresystemet. I dag kører ingen moderne cykler med 26". Det er derfor stort set umuligt at skaffe dæk til denne hjulestørrelse. Og da en original longjohn tilmed har brede fælge - og derfor brede dæk - er problemet kun endnu større!
 

  Da både jeg og Johnny Thomsen ønskede at føre cyklen tilbage til så oprindelig stand som muligt - men dog tilføje en moderne bekvemmelighed i form af 3 gear - var det nødvendigt at finde et nyt nav og nye eger til det gamle hjul.

Løsningen blev, at den gamle 26" fælg fik lov at leve videre med nyt nav og eger. Også det gamle dæk fra gummikompagniet 'Schiønning af Arve' igen blev sat på cyklen.

Også de oprindelige skærme viste sig at blive en udfordring. De ville næppe have kunnet tåle en sandblæsning, hvorfor de blev slebet ned i hånden og efterfølgende fik metalspray, inden de blev malet og lakeret. Jeg har dog siden i Tyskland fundet nye skærme (og naturligvis gemt de originale!).

De rustne dele blev forvandlet til funklende, blanke sorte. Nov. 2008.


De rustne dele blev forvandlet til funklende, blanke sorte. Nov. 2008.

Der gik ikke mange dage efter de mange dele kom fra lakereren til, at min Johnny Thomsen, som før har sat adskillige cykler, motorcykler og sågar biler i stand - gik i gang med at genskabe min barndoms budcykel.

I mellemtiden havde jeg ud fra stelnummeret: S10920A fundet ud af, at min longjohn var bygget af netop 'Schmidt & Co.'i 1942, det samme år, som det danske stelnummer-system blev indført (og i parentes, det samme år, som min far er født!). Tilmed viste longjohn-entusiasten Christian Zickermanns hjemmeside www.longjohn.org (der desværre pga. tysk datalovgivning 2017 er nedtaget), at netop min longjohn faktisk er verdens med sikkerhed ældst daterbare longjohn, da den ældste daterbare, man har kendskab til er fra 1948! - Der findes altså ældre modeller - helt tilbage fra 1920'erne - men de er uden stelnumre og således ikke præcist daterbare. Det var noget af en glædelig overraskelse!

Genfødt på værkstedet. Nov. 2008.

Genfødt på værkstedet. Nov. 2008.

Nu gik det hurtigt. Stellet var hurtigt på plads. Et nyt forhjul med den specielle fælg-profil var fremtryllet fra en aldrende cykelsmed i Thy. En gammel ringklokke kom til, og i gemmerne fandt min kollega en komplet dynamolygte fra 50'erne, som tydeligt ville sætte kronen på værket. Siden har jeg fundet en Bosch-kuglelygte fra 40'erne, som blot skal slibes og males ...

Den tilfældige saddel, som en cykelsmed midt i 80'erne havde sat på for min far, blev skiftet ud med en Brooks-lædersaddel. Et gammelt katteøje danner finish bagtil. Skærme, styrestang og sidst - men ikke mindst - blev det "nye" baghjul med 3 gear i navet monteret.

Voilá! Min barndoms Buster-drøm vakt til live. Lørdag 15. november 2008 stod min barndoms longjohn færdig; en måned og fire dage efter, jeg sammen med min far genfandt den bagest i garagen.
2013. Endnu mangler de klassiske skilte med angivelse af max vægt.

Her fra skal først og fremmest stor tak til Johnny Thomsen, der desværre alt for tidligt blev indhentet af kræften, for det smukke og gedigne arbejde med at føre cyklen tilbage efter alle kunstens regler. Også tak til Christian Zickermann, som gennem sin hjemmeside har både inspireret og givet detaljer. Tak; Danke sehr! Også tak til Thomas Sybrandt for ærlig omsorg for cyklen, som under hans kyndige hånd i august 2013 har fået ny krank, som dog siden er skiftet hos Vendelbo Cykler i Hjørring.

Jeg benytter cyklen så ofte som muligt; blandt andet har jeg flere gange kørt sponsor-cykelløb i både Horne og Aarhus på den gamle cykel: