ØGLERNES URKRAFT
Peter Wendelboe / Retrospektiv
Ny kunstbog af Hans Wendelboe Bøcher




../ ARTIKLER /  HØIRUPHUS   


HØIRUPHUS 

Kringelhøjvej 7, Horne. Her boede Danmarks ældste, Kirsten Høirup

Lidt tilbagetrukket fra vejen ligger den gamle murermestervilla. Huset er bygget i 1921 af murermester Peder Høirup og dennes hustru Kirsten, som boede der til sin død i 2003. Hun var da intet mindre end 109 år gammel og havde passet huset og haven selv!

På den samlede liste over de ældste danskere er Kirsten den 18. ældste dansker nogensinde. Fra hun blev 107 og til sin død var Danmarks ældste nulevende. 
 


Kirsten Høirup fik hvert år på sin fødselsdag - fra hun blev 100 - besøg af daværende borgmester i den nu nedlagte Hirtshals Kommune, Knud Størup. Her faldt, efter sigende, år efter år følgende ordveksling:

Knud Størup: "Nå, Kirsten, vi ses næste år!"
Kirsten Høirup: "Ja, hvis DU lever så længe!"

 


Indtil en alder af 106 kravlede Kirsten hver aften op ad hønsestien til sit sovekammer på første sal. Med lyset slukket, da der ikke var afbryder ovenfor trappen! Men i 2000 måtte hun give op og sove i stuen; ikke pga. eget helbred; men hjemmehjælpernes arbejdsmiljøbeskrivelse tillod ikke at kravle på hønsestier! 

Huset er overvejende bygget af overskydende materialer fra Peder Høirups murerfirma. Oprindeligt stod husets facede mod vejen i røde musten med hvide bånd, mens bagsiden var rejst i gule sten. Begge gavle var pudsede. Mod syd var under rosetten indmuret årstallet 1921.

I 2004 solgte Kirstens aldrende arvinger huset til en ung familie, der satte huset i huset i stand; blandt andet med flere nye vinduer og badeværelse, ligesom bærende bjælker blev fritlagt og al el og gulvvarme blev udskiftet.

I 2006 købte min kone og jeg huset og har siden etableret nyt køkken (2007), isat nye vinduer mod vejen) og vinteren 2009/2010 bygget kvist og lagt nyt tag. I sensommeren 2016 hulmursisoleredes og skiftes fyringskilde fra olie- til pillefyr.

Sommer/efterår 2017 blev den gamle havestue revet ned og genopbygget i større format, nu som soveværelse.


Luftbillede ca. 1944


Besøg Høiruphus på Facebook.

Kontakt

Hans Wendelboe Bøcher
Kringelhøjvej 7, Horne
DK9850 Hirthals
Tlf. +45 2515 2436
mail@hanswendelboe.dk

Curriculum Vitae

Hans Wendelboe Bøcher - Facebook  Hans Wendelboe Bøcher - Instagram  Hans Wendelboe Bøcher - YouTube  Hans Wendelboe Bøcher - Linkedin 

 

copyright © Hans Wendelboe Bøcher 2019-2021