"Af jord ...", Højrupvej, foto: Hans Wendelboe Bøcher (c) 2007.

"Af jord ...", Horne Ungdomsskole, foto: Hans Wendelboe Bøcher (c) 2007.


FORM OG INDHOLD
Værket opererer både med referencer til kunsthistorien, bl.a. Christos indpakkede rigsdagsbygning i Berlin, som - om end for en kort stund - var forsvundet. Alle, der oplevede det imponerende værk, vil for altid opleve bygningen med andre øjne. Stedet er for evigt forandret.

Men ved siden af de kunsthistoriske referencer indlejrede jeg og eleverne undervejs også kulturhistoriske og religiøse tolkningsmuligheder i værket. De fleste kender til Gravballemanden, der for århundreder siden blev ofret og smidt i mosen. Også våben og hverdagsredskaber er gennem tiderne blevet ofret til guderne. Men hvem ofrer et helt klasselokale, og hvorfor, og til hvem? Og hvilke tanker vil fundet af et nedgravet, fuldt monteret klasseværelse mon give om 100 år?

For at manifestere denne betydning i værket, deltog en arkæolog kort på kanten af graven.

Også den kristne tro og det folkekirkelige begravelsesritual får en kærlig hilsen i værket, der bærer den billedskabende titel "... til jord". Under jordpåkastelsen siger præsten de velkendte ord: "Af jord er du kommet, til jord skal du blive, men af jord skal du igen opstå!" Vi lægger noget i graven af helt praktiske omstændigheder, men også for at mindes det og lægge det bag os. Talemåden, "at lægge noget i graven" bærer symbolikken. Men "af jord, skal det igen opstå"? Tja, skolearkitektur og -møbler fornyes konstant. Og netop i 2007 byggede Horne Ungdomsskole ny fløj og købte nyt inventar for millioner. Alt dette er skabt ud fra helt anderledes undervisningsmål, end det traditionelle og velkendte klasseværelse med dør-, midter- og vinduesrækker. I både symbolsk og håndgribelig forstand lagde holdet altså klasseværelse i graven.

Men "af jord, skal det igen opstå"? Ja, naturens cyklus og vækst kræver også, at der lægges frø i jorden. Man kan altså også tale om, at det nedgravede klasselokale rummer et håbefuldt ønske for fremtiden. Nye tanker, perspektiver og ideer skyder op af jorden. For at sikre denne del af værket, deltog også en præst og en gartner i nedgravningen.

 

EN CIGARET, EN LEVERPOSTEJMAD OG DEN NYE KARAKTERSKALA
Alle deltagere i projektet fik yderligere mulighed for selv at tilføje deres personlige effekter til værket. En pige ønskede at gemme den stil, hun lige havde fået 11 for til eftertiden. En anden ville gerne lægge cigaretterne i graven, mens skolens viceforstander Poul Martin Michno, som en politisk protest, lagde to bøger, "Samlede love og bekendtgørelser for 9. og 10. klasse" og "Undervisningsministeriets retningslinjer for den nye karakterskala" i graven: "Det er tunge værker, som giver mere og mere administrativt bøvl. Dem kan vi sagtens leve foruden," grinede han, mens han samtidig og med helt anden bevæggrund lagde "Det nye testamente" på et af bordene, der få minutter senere var dækket af jord. "Hvor jeg gerne vil glemme det administrative bøvl, vil jeg gerne bevare testamentes værdier for kommende generationer... måske endda se det spire," sagde Poul Martin Michno med et glimt i øjet.

Tilbage står kun en svag nedsunket firkantet på græsplænen bag efterskolen. Man skal vide, at klasseværelset ligger begravet der ellers findes værket i konceptkunstens natur ikke.

Og dog findes en ovenstående fotos af processen og ikke mindst fotoet af det "flygtige" klasseværelse i det frådende Vesterhav ved Tornby Strand står tilbage som det tydeligste, visuelle bevis på værket "Af jord ...".