... / ARTIKLER / FLAGDAGE / DANMARKS BEFRIELSE Vi flager i aften kl. 20:36 ganske kort og i morgen, 5. maj, hele dagen, for at fejre Danmarks befrielse i 1945.
Ved befrielsen den 4.-5. maj 1945 oplevede man over hele landet et sandt flagorgie af enorme dimensioner. Alt var smykket med Dannebrog, eller også blev flaget i store eller mindre udgaver båret rundt af glade danskere. Kong Chr. X talte i radioen den 5. maj og konstaterede, at "vi kan nu atter frit hejse vort gamle flag og selv tage vare på vores forhold."
Det, som den danske befolkning havde været igennem 1940-45, kaldte naturligt på nye flagmarkeringer og den officielle befrielsesdag, 5. maj, var oplagt som ny flagdag. Imidlertid fandtes ikke andet end hærens og søværnets flagkundgørelser at holde sig til. Hverken stats- eller justitsministeriet havde endnu udarbejdet en liste over nationale flagdage. Der var altså behov for klare retningslinjer og begrundede forslag. Hjælpen kom fra overraskende (og ganske banal) side: Nemlig Politikens årbog, "HVEM-HVAD-HVOR", der kom til at spille en væsentlig rolle i udarbejdelsen af den liste over flagdage, som vi følger i dag:
HVEM-HVAD-HVOR
I "HVEM-HVAD-HVOR" fra 1939, altså et år før krigen, stod anført en liste over "flagdage". Af listen fremgik i alt 31 dage - primært hærens og søværnets, suppleret med et par andre mærkedage; Blandt andet seks kirkelige helligdage (med angivelse af, at flaget langfredag skulle på halv). Kongehuset tegnede sig for tolv flagdage, hæren for syv og søværnet for tre. Hertil kom tre nationaldage: Afstemningsdagen om genforeningen i Sønderjylland i 1920 (10. februar), grundlovsdag (5. juni) og Valdemarsdag (15. juni). Listen vandt hurtigt hævd som den, man fulgte.
Fem år senere, i 1944-udgaven af "HVEM-HVAD-HVOR" blev rubrikken betegnet "Danske Fest- og Helligdage samt Flagdage" og var nu udvidet med adskillige kirkelige flagdage, hvor der dog ikke skulle flages. Baggrunden for revisionen af listen er uvis.
 Året efter Dannebrog fyldte gaderne for at fejre befrielsen var listen identisk, men det blev tilføjet, at der formentlig ville blive tale om at fejre freden med en flagdag, men "Dagene herfor var endnu ikke fastlagt".
Listen for 1947 er pudsig, fordi den 9. april nu var sat ind som "Besættelsesdag", mens det blev tilføjet, at den 5. maj og 29. august (der af nogle anses som ophøret for forhandlings- og samarbejdspolitikken) endnu ikke var officielle flagdage. I 1948 var 5. maj på listen som "tyskernes kapitulation i Danmark".
I øvrigt havde Kongehuset efter tronskiftet i 1947 udsendt en liste over de kongelige personer, der skulle flages for. Listen var nu reduceret til seks dage, som havde betegnelsen "Officielle flagdage" - de øvrige dage var det åbenbart ikke?! Dertil kom, at der den 9. april forventedes to minutters stilhed kl. 12 (der efter en tragisk hændelse 9. april 1945, som beskrevet i min tekst til den 9. april, fik en afgørende betydning for, at flaget på denne dag er på halv til kl. 12:02, hvorefter det hejses på hel stang!).
I flere af de følgende udgaver af "HVEM-HVAD-HVOR" blev listen ændret. Nye dage kom til - i 1951 blandt andet FN-dagen den 24. oktober. Og i 1976 forsvandt den 29. august som særlig flagmarkering.
DET OFFICIELLE CIRKULÆRE
Først den 20. maj 2009 satte daværende justitsminister Brian Mikkelsen sin signatur på "Cirkulærebeskrivelse om officielle flagdage", der indeholdt 20 flagdage, heriblandt den 5. maj. Listen er siden to gange blevet revideret - først i 2016, hvor flagdagen for Danmarks udsendte 10. september, blev flagdag nr. 21 og senest i 2018, hvor flagningen for HKH Prins Henriks fødselsdag 1. juni, efter prinsens død, faldt ud af listen.
Se den gældende officielle liste over Danmarks flagdage på Justitsministeriets hjemmeside.
 Hotelværelset i Tibets hovedstad Lhasa. FRA HORNE OG TIBET
Men i aften og i morgen, den 5. maj, er for mig to af årets absolutte vigtigste flagdage: Naturligvis, fristes jeg til at sige; naturligvis har jeg også igen i år 72 levende lys i vinduerne i Høiruphus i aften.
Traditionen med lys i vinduerne er et af mine ældste og stærkeste barndomsminder, som jeg deler - altså som barndomsminde - med min far, der var tre år ved befrielsen i 1945. Min barndomshjem er i øvrigt også min fars barndomshjem.
Men tiden går hurtigt og i 1996, sad jeg som en del af min jordomrejse på et koldt hotelværelse på Hotel Banak Schol i den tibetanske hovedstad Lhasa. Mørket var ved at falde på, klokken var tæt på halv ni lokaltid. I mere end en måned havde jeg glædet mig til at finde to lysestumper frem fra bunden af min rygsæk. Den ene var godt nok blevet lidt nusset, den anden var knækket.
Alligevel satte jeg dem til rette i en lysestage lavet til lejligheden af tre sten, klæbet sammen med tape og snor. Jeg havde slæbt disse stumper med hele vejen fra Danmark, for at kunne tænde dem den 4. maj. Men denne gang i det besatte i Tibet.
Det handler om tradition og historisk bevidsthed. Det drejer sig om respekt for og anerkendelse af, hvad der skete i majdagene 1945.
 Mit barndomshjem på Kg. Frederiksvej i Aalborg, 4. maj ca. 1992. BARNDOMSMINDER FRA HASSERIS
Og jeg er stadig hvert år i en anden verden den 4. maj om aftenen. Da jeg endnu boede hjemme, mærkede jeg allerede, når jeg kom fra skole, en højtidelig stemning brede sig i huset og kroppen; lange rækker af fyrfadslys blev sat til rette i vindueskarmene i stuen, i køkkenet og på 1. sal, i karnappen og på verandaen; 156 små brændende fakler illuminerede vores hus med et vidunderligt, varmt lys; Et helt fantastisk skær spredtes rundt mellem bøger og billeder, spisebord og sofa.
Årsagen til traditionen med levende lys i vinduerne skal findes i, at danske hjem under krigen skulle mørklægges med mørklægningsgardiner for ikke at tiltrække bombeflyenes opmærksomhed. Samtidig blev også alt lys på gaderne dæmpet. Besættelsens fem år kaldes af samme grund "de fem mørke år".
FRIHEDSBUDSKABET
Men hen under aften den 4. maj 1945 - halvt inde i nyhedsudsendelsen fra BBC - lød frihedsbudskabet; Klokken var 20.36. Oplæseren Johs. G. Sørensen var nået seks minutter ind i udsendelsen, der blev sendt direkte fra London, da han for åben mikrofon fik stukket et stykke papir i hånden, og efter kort tid annoncerede:
"Her er London, her er London: I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig."
Herefter tonede kongesangen: "Kong Christian stod ved højen Mast" ud i æteren. Folk løb syngende, dansende ud i gaderne. Mange rev de forhadte mørklægningsgardiner ned, og tændte store bål i gaderne. Andre tændte alle de lysestumper, de overhovedet kunne finde, i vinduerne. Med ét var hele Danmark forvandlet til et strålende, funklende fakkeltog.
Og midt i det hele strøg Dannebrog til tops - trods mørket var faldet på (og man jo normalt ikke flager efter mørkets frembrud!). Derfor hejser vi det også 4. maj om aftenen. - Og altså igen i morgen på den officielle befrielsesdag!
4. MAJ I HORNE Også i Horne blev befrielsen fejret. Horne Efterskole, der dengang hed Horne Højskole, var byens samlingspunkt. Og det var her byens borgere samledes for at fejre det glade budskab med sang og taler. I gymnastiksalen samledes folk og en nordmand, der i anden anledning var i byen, takkede for den støtte, Danmark havde vist Norge. Der skulle dog gå yderligere tre dage, før også hans hjemland, den 8. maj, var befriet.
Hør Anny Bæk (1918-2012) fortælle om oplevelserne i Horne den 4.-5. maj 1945:
Faktisk ligger på Hornes højest beliggende punkt, 62,2 m. over havets overflade - også en mindesten for Danmarks befrielse. Inskriptionen lyder:
Minde om
5. Maj 1945
Bladet, som Herren det vilde,
vendte sig tit,
naar det gik Danmark ilde
vendte sig blidt
Og så har en af byens store sønner, pastor Jacob Jørgen Frederik Friis, i øvrigt fødselsdag i dag, 4. maj. Han er dog ikke født i Horne, men 130 før befrielsen, nemlig i 1815 i Faaborg, som ældste barn i en søskendeflok på 11. I 1858 blev han ansat som præst i Horne-Asdal Sogn, hvor han gjorde tjeneste indtil 1871 (og dermed også under krigen i 1864, hvor Horne sendte mindst 17 soldater ... men det er en helt anden historie, jeg fortæller en anden god gang ...), hvor han blev forflyttet til Veggerby.
Men Pastor Friis - der i øvrigt er den eneste af sognets præster, der her har fået en vej opkaldt efter sig, nemlig den korte, blinde Pastor Friisvej (med kun en matrikel!), der fører fra Tingvej ned til præstegårdsskoven - er udenfor Horne nok mest kendt for sit kulørte forfatterskab:
Stærkt påvirket af Carit Etlars folkelige udgivelser, behandlede han i de fleste af sine mange bøger halvhistoriske emner. Af titler kan blandt andre nævnes:
1856 "Svenskerne på Lolland", roman
1857 "Fiskelars", roman.
1858 "Lybekkerne i Nakskov", roman.
1862 "Pengeskrinet - En Strandingshistorie fra Jyllands Vestkyst", fortælling.
1866 "Storm og Stille", roman.
1869 "En Strandingshistorie. Skildringer fra Jyllands Vestkyst", roman.
1870 "Mødet paa Læsø. En Fortælling", roman.
1874 "Strandingskommissionæren i Skagen. Et Tidsbillede", roman.
og
1876 "Lærepenge. En Fortælling", roman.
I sommeren 1878 blev Friis angrebet af en smertefuld underlivssygdom, som han dog med succes blev opereret for på Rigshospitalet. Under en omfattende altergang efter hjemkomsten til Veggerby, pådrog han sig imidlertid lungebetændelse, som endte med at tage livet af ham den 15. februar 1879.
MIN OPFORDRING
Opfordringen til alle skal her lyde:
Sæt lys i vinduerne i aften!
Send en kærlig tanke til dem, der ikke nåede at opleve denne dag, men uden hvem, vi måske ikke havde haft chancen! - Måske mange også vil have andre folk og andre konflikter i tankerne, som jeg havde det dén aften og nat i besatte Tibet. Alle kan bringe nye sider og sager ind i den 76 år gamle tradition, men ingen kan fjerne det centrale, at Danmark blev befriet fra en ond magt, der kunne have udslettet alt det, vi siden har brystet os af og værdsætter højt. Sidste år skrev jeg, at befrielsen i 1945 uden sammenligning var større og mere skelsættende end både coronapandemi og finanskrise. Men det med pandemien vil jeg i år gerne bløde op på; Den har vitterligt ændret meget og kommer til at trække spor i mange, mange år. Så lad os i aften også tænde et lys for alle dem, der lider og har lidt under pandemien. Der kommer dog næppe en flagdag i den anledning ... (!)
Lad os fejre FÆLLESSKABET.
Lad os fejre DANMARK.
Lad os fejre FORÅRET.
Læs mere om Frihedsbudskabet og de glade maj-dage i 1945 på Frihedsmuseets hjemmeside.
Og snyd så ikke dig selv for denne stærke indspilning af Mads Nielsen og Mathias Christensens stærke "En lærke letted" med DR Pigekoret & Silas Bjerregaard:
/redvideret 2021
|
