I dag er Olaidag og officiel flagdag i Danmark. 
 

 

 

 

Ligesom på den grønlandske nationaldag, den 21. juni, hvor det var Erfalasorput, det grønlandske flag, der vajede på hjørnet, er det i dag heller ikke Dannebrog, men derimod Merkið ('Mærket'), det færøske nationalflag, der vajer.
 

Det stolte flags kors står i blå og rød, der er Færøernes traditionelle nationalfarver, mens flagets hvide bund symboliserer øernes omgivende havs hvide skum.

 

Og at dagen i dag, den 29. juli, er nationaldag er bestemt heller ikke nogen tilfældighed. Det er nemlig ólavsøka, Olai-fest, hvor den norske konge Olav den hellige, der er Færøernes skytshelgen, fejres. Han døde netop den 29. juli 1030 i Slaget på Stiklestad.



 

På ólavsøka (som bør staves med færøsk lille "ó") har der altid været ceremonier omkring Lagtingets åbning. Og lagtingsprocessionen (ólavsøkuskrúðgongan), hvor tingets medlemmer, medlemmer af Færøernes Landsstyre, biskoppen og alle landets præster og højeste embedsmænd går i procession fra Lagtingshuset til Tórshavn Domkirke, følges af de fleste færinger; enten fra vejsiden eller transmitteret på tv.
 

Men at vi i Danmark hejser det færøske flag på offentlige bygninger i dag - og i år for første gang også på Det grønne hjørne - skyldes tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen, der som bekendt et færøsk gift: I marts 2016 besluttede hans regering, at gøre den 29. juli til flagdag i Danmark.

 

Men det beror på en misforståelse!

 

Hjemme på Færøerne fejres Flaggdagur, flagets dag, den 25. april for at markere at verdensamfundet (Storbritannien og dets allierede) på denne dato i 1940 anerkendte det færøske flag. 

 

Men faktisk er flaget langt ældre.

 

FLAGETS HISTORIE

Det er oprindeligt tegnet af tre færøske jurastuderende, der i 1919 boede på Regensen i København. De tre venner, Jens Oliver Lisberg (1896-1920), Janus Øssurson fra Tórshavn og Thomas Pauli Dahl fra Vágur var optændte af ideen om national selvstændighed, og i deres hjemlængsel besluttede de at designe et nationalflag til hjemlandet. 
 

De besluttede sig hurtigt for at bevare de nordiske flags kors på flagdugen, og skelede derfor til de nærmeste brødrenationer; Norge og Island. Her indeholder nationalflagene farverne hvid, rød og blå. Men eftersom det norske flag har rød dug og det islandske blå, måtte det færøske nødvendigvis have hvid dug for at skille sig ud fra de andre.
 

I et par måneder hang flaget på Regensen, men i sommerferien 1920 tog Jens Oliver Lisberg fanen med hjem, og den 22. juni, efter gudstjenesten i Fámjin kirke på Suðuroy, blev Merkið for første gang hejst på Færøerne. Det originale flag, som de unge studenter syede i København, har siden 1955 hængt i byens Kirke, hvor også Jens Oliver Lisberg, som døde 1920 i København af den spanske syge, ligger begravet. Efter Lisbergs pludselige død blev flagets tilblivelse tilskrevet ham som æresbevisning.
 

 

FOLKELIGT SYMBOL

Men de danske myndigheder afviste i mange år flaget som symbol på de nordatlantiske øers selvstændighed. Og der skulle gå yderligere 20 år, før det blev officielt anerkendt. 
 

Alligevel begyndte færingerne at tage studenterflaget til sig, og flaget blev hurtigt folkeligt nationalsymbol. I folkemunde blev det døbt 'Merkið' (mærket/symbolet), og især blandt fiskerne var det populært. Flere og flere skibe begyndte at sejle under Mærket. I forbindelse med Ólavsøka (på dansk Olaifesten) 1930 vajede flaget for første gang i officiel anledning. Og året efter kom det i almindelig brug, hvilket førte til strid mellem den færøske befolkning og de danske myndigheder, der stadig ikke anerkendte flaget.
 

 

DEN OFFICIELLE ANERKENDELSE

Den endelige anerkendelse kom først i april 1940, hvor kontakten mellem Færøerne og Danmark på grund af verdenskrigen blev afbrudt. Tyskland havde besat Danmark, hvorfor britiske styrker overtog kontrollen med Færøerne. Hurtigt krævede det britiske admiralitet, at færøske skibe tydeligt skulle adskille sig fra de danske. De måtte derfor ikke længere føre Dannebrog, men skulle sejle med et andet flag, enten Merkið eller Union Jack og have 'FAROES' påmalet siderne.
 

Den 25. april 1940 anerkendte Storbritannien derfor 'Merkið' som Færøernes officielle flag.

 

Flagdagen, 'Flaggdagur' markeres med folkemøder, flagtaler og flagsangen 'Sjá tú blánar' (direkte oversat: 'Se du bliver blå'). - Det var latså i virkeligheden måske den 25. april, at vi her i Danmark officielt burde hejse Merkið ...!
 

Efter krigen, den 23. marts 1948 blev Merki' med Hjemmestyreloven af 23. marts 1948 endeligt anerkendt af Danmark som Færøernes officielle flag.

 

Góða ólavsøku!, god Olaidag!