Vi flager i dag på halv stang, fordi det er langfedag. Men hvorfor er det nu lige, man flager på halv stang?
 

 

Det grønne hjørne, Horne, langfredag 2021.

 

Flagning på halv stang har været kendt fra begyndelsen af 1600-tallet. I praksis betyder det, at midten af Dannebrog er placeret omtrent midt på flagstangen. Forklaringen skal findes i, at man tidligere ville sikre sig, at der var plads til ’dødens usynlige flag’ over Danebrog.

 

I Danmark flager vi på halv stang ved dødsfald og på visse mindedage (fx Danmarks besættelse 9. april, indtil kl. 12) og ved særlige hændelser. Ved begravelser og bisættelser flages der på halv stang, indtil kisten er

sat i jorden eller rustvognen er kørt fra kirken. Derefter hejses flaget på hel stang.

Fredag før påskesøndag, Langfredag, er en af de kirkelige flagdage, der markeres med flag på halv stang. 

 

Det var langfredag, den tilfangetagne Jesus blev forhørt af romernes leder Pontius Pilatus i Jerusalem. Jesus blev dog ikke fundet skyldig, men det ophidsede folk foran paladset krævede ham alligevel straffet. Og folket vandt: Jesus blev iklædt en purpurfarvet kappe, en flettet tornekrone og blev voldsomt pisket i ryggen, inden han måtte gå ad Via Dolorosa (’smerternes gade’) igennem Jerusalem for at komme til henrettelsespladsen, Golgatha, lidt udenfor byen.

 

Her blev han naglet til korset med søm gennem hænder og fødder, hvorefter korset blev rejst og efterlod Jesus til en langsom og pinefuld død. Efter hans død, bar man ham ned fra korset og begravede ham i en klippehule. 

 

Søndagen efter langfredag, som også kaldes påskedag/påskesøndag, genopstod Jesus fra graven.

 

Dagens navn, "langfredag" er særligt for de nordiske sprog og hentyder sandsynligvis til, at dagen som en sorgens dag eller som faste- og abstinensdag (hvor ortodokse og katolikker ikke spiser kød, og  højst må spise ét helt måltid og to små) føles lang.

 

På engelsk hedder dagen "Good Friday"; 'Good' skal her forstås i sin forældede betydning: From, hellig. På hollandsk er dagen kendt som "Goede Vrijdag", på frisisk "Goedfreed", og i tysktalende lande kaldes den normalt "Karfreitag" ('sørgefredag', efter forældet højtysk 'kara' ('at sørge', beslægtet med det engelske 'care').



Gravkirken, Jerusalem.
 

 

Den religiøse fejring går tilbage til 300-tallets ceremonier i Gravkirken i Jerusalem, hvor dagen traditionelt er aliturgisk, det vil sige 'uden liturgi', uden messe. Det har den nu aldrig været. I virkeligheden indvier man blot dobbelt så mange nadverbrød skærtorsdag og opbevarer dem til uddeling under messen langfredag, der består af læsninger fra lidelseshistorien, højtidelige forbønner, hyldest af korset og altså uddeling af nadveren, som blev indviet dagen før.

 

Ved langfredagsgudstjenester i den danske folkekirke er kirkerummet ofte ryddet for overflødig pynt og udtryk; Alterlysene tændes ikke (undtagen under altergangen), præsten ifører sig ikke messeklæder og flere steder vælger man helt at sløjfe al musik. 

 

- Flere steder blænder man sågar kirkens vinduer og alterparti. 

 

Og jo, som det sig hør og bør ifølge flagreglementet, hejses flaget naturligvis kl. 08:00 først helt til tops i et roligt tempo. Her vajer det nogle sekunder, før det hales ned på halv stang. Tilsvarende, når det ved ved solnedgang skal tages ned; Her stryger det først helt til tops nogle sekunder, før det stille og roligt hales ned.

 

Glædelig påske!