../ FOREDRAG / SYNG AF KARSKEN BÆLG / PRESSE
Hent som redigerbart Word-dokument [22 KB].
Find billeder under teksten.
- Det er vigtigt at synge sammen; faktisk har det aldrig været vigtigere, mener freelancejournalist og tidligere efterskolelærer Hans Wendelboe Bøcher. _____dag den ______ er der rig lejlighed til at synge med, når han og pianist og organist Jens Mathiasen står for sang-arrangementet ’Syng af karsken bælg’ i __________. - I dag er det enkelte menneskes umiddelbare lykke konstant på dagsordenen. Vi dyrker hver vores eget; vores krop, vores karriere. Det bliver usundt i længden. Hans Wendelboe Bøcher peger på, at ved at synge sammen bliver man for en stund tvunget til at hengive sig til fællesskabet og bruge stærke ord, man ellers ikke ville have taget i sin mund. - Det er sundt i en tid, hvor meget trækker i andre retninger, mener Hans Wendelboe Bøcher og henviser til den svenske professor Björn Vickhoff fra Göteborg Universitet. I en stor undersøgelse satte han sig for at måle vejrtrækning og hjerterytme hos sangerne i et kor. Det overraskende resultat viste, at vi, når vi synger sammen, modsvares den ydre fælles aktivitet af en indre synkronisering af vejrtrækningen og hjerterytmen. - Dette sker ganske automatisk, men mærkbart. Sammen bliver vi til et, understreger Hans Wendelboe Bøcher, der selv har gjort den samme erfaring hver gang, han og Jens Mathiasen er ude at spille og synge rundt om i landet. Men ’Syng af karsken bælg’-arrangementet er andet og mere end blot fællessang. De 20-25 sange og salmer fra blandt andet Højskolesangbogen og fra den mere populære del af det danske musikliv, ledsages nemlig af ofte overraskende, ukendte historier og anekdoter om forfatterne, komponisterne eller konteksten. Alle sangteksterne vises på stort lærred sammen med billeder, video- og lydklip og illustrationer til de mange overraskende fortællinger.
- Kom glad og gå endnu gladere hjem. For, hvis ikke man går glad hjem fra en sangeftermiddag eller -aften, er der simpelthen noget, der er kikset, griner Hans Wendelboe Bøcher.
Hent som redigerbart Word-dokument [22 KB].
|