../ FOREDRAG / MISSION:NIGERIA Missionnigeria.dk - En fortælling om to helt almindelige mennesker med helt ualmindelige liv. Og ikke mindst om mere end 17 års jagt på historien på tværs af tre kontinenter og på 100 års afstand.
tv2nord 7. februar 2022 En tung mursten, et gammelt, rustent gevær, en homøopatisk dyrlægebog og to helt almindelige mennesker med helt ualmindelige liv er blot nogle af ingredienserne i denne store fortælling. Læg hertil en konkurs, tabet af en ung kone og (mindst) to døtre og rejsen til et fjernt, ukendt kontinent - og vel at mærke, at det hele foregår op til og under Første Verdenskrig.
På hundrede års afstand og på tværs af tre kontinenter har jeg, siden mit første besøg i Nigeria i 2006, haft næsen i sporet efter landmandssønnen Mogens Uhrenholt fra Øster Uttrup ved Aalborg, der som en af de første missionærer i Dansk Forenet Sudan Mission (i dag Mission Afrika) rejste til det store afrikanske land.
Siden 2006 har jeg af seks omgange - senest i november 2018 i forbindelse med en foredragsturné i 100-året for Mogens Uhrenholts åbning af missionsstationen i Nigeria - rejst i Nigeria.
I efteråret 2021 skrev jeg sammen med forfatteren Karsten Høegh Brønnum den dokumentariske romanen 'Banebryder', der fortæller den dobbelte historie om Uhrenholt og Karstens bedstefar, pionernmissionæren Niels Høegh Brønnum. Bogen kan købes på www.banebryder.dk. Fascinationen og det mangeårige arbejde med fortællingen, ledte i 2020 til arbejdet som historisk konsulent på afrikaafsnittet af DR-dokumentarserien "Danskere i verden".
Foredraget er byder på lige dele personalhistorie, afrikafortælling, online slægtsforskning (som kun kan inspirere og give fif til at forske i egen familie!) og dansk missionshistorie. Men først og fremmest er det en levende fortælling om to almindelige mennesker med helt ualmindelige liv! Det er en stærk, menneskelig beretning, der rulles op, når dette foredrag med video og billeder kommer i gang.
"Levende, gennemarbejdet, velstruktureret, engageret og engagerende foredrag, hvor spændingen blev holdt til det sidste. Et eksempel på en livsfortælling og slægtsforskning, som er inspirerende både i forhold til livsfortællinger i almindelighed og i forhold til det konkrete livsindhold." Mogens Sørensen, Hjørring Kirkehøjskole, bestyrelsen
"Sjældent har jeg været sammen med en foredragsholder, der med en sådan udstråling og begejstring har kunnet holde en forsamling fanget i så lang tid omkring én persons livshistorie ... Måden hvorpå Hans fik fortalt, hvorledes Manden og Konen måtte give deres liv til Afrikas jord, blev en meget bevæget afslutning på aftenen."
Kaj Moslev, Rækker Mølle, tidligere missionær i Nigeria
"Helt fantastisk foredrag!"
Marius Nørgaard, Menighedsrådsformand, Bov/Padborg "Magen til flittig og fantasifuldt kreativ forsker-indsats skal man lede længe efter. Hele historie er så overvældende, at det kræver gode ører og et godt hoved at få greb om de mange tråde, men det hele bliver let og elegant i Hans' fremlæggelse." Thure Krarup, Snejbjerg
"Det var det bedste foredrag, jeg overværede sidste år. Hans formår at holde os fast, ikke bare fordi han formår at bruge video og billeder, men fordi han virkelig har "ordet i sin magt. Her er både noget for ung og gammel - ja, jeg tror også, at selv konfirmanderne vil kunne blive grebet af det her."
Kim Legarth, sognepræst, Hobro
Foredraget er tidligere holdt bl.a. her:
Grundtvigsk Forum, Astrup
UCN Nordjylland, Hjørring Folkeuniversitetet Aalborg Mission Afrika Efterårshøjskole, Virksund Kursuscenter Elk Horn Lutheran Church, Iowa, USA Vor Frelser Kirke, Aalborg Vor Frue Kirke, Svendborg Afrikahøjskolen, Glocal Art, Thorup Hjørring Kirkehøjskole Sønder Onsild Menighedshus Tversted Aftenhøjskole Nr.Tranders Kirkecenter Emmersbæk Kirke Langå Pensionistforening Kirkeladen, Bov Sogn Mosbjerg Kirkeblade KFUM-spejderne, Lindholm Diakonhøjskolen, Højbjerg Skt. Andreas Kirke, Randers Skjern Missionshus Skalborg Kirke Snejbjerg Missionhus Brovst Sognegård Foreningen Norden, Brønderslev Morsø Friluftscenter Tolne Efterskole Horne Efterskole Løvvangens Kirkecenter Mission Afrika Genbrug, Aabybro Bindslev/Hjørring KFUM KFUM Senior Lejr, Sæby Luth. Jr. Seminary, Nigeria Karagwe Sec. School, Tanzania Shellem Mission Station, Nigeria Sulsted Kirkehøjskole |