- Så sidder jeg her igen. Med svedige håndflader, på kanten af en invaliderende hovedpine, der om lidt bliver forstærket af min tiltagende vrede og frustration. Jeg kender det. Det er sket alt for mange gange før. Og det vil ske mange gange igen. Selvom jeg efter bedste evne forsøger at afværge situationen og sikre mig på bedst mulige måde, er det hyppigere og hyppigere, jeg ender med at sidde sådan her; sammenbidt og gal. 

 

Jeg har netop bedt om at få nulstillet min adgangskode til den store, digitale sky, hvor alle mine vigtigste dokumenter; billederne af ungerne, mine regninger og kvitteringer ligger gemt som nuller og ettaller.

 

I gamle dage havde man blot en nøgle af jern eller metal. Det var alt, man behøvede for at komme ind til sine ting; en simpel metalanordning, som let kunne ligge i bukselommen eller hænge på et søm i skabet. - Og som backup kunne man altid lægge en ekstranøgle under måtten eller blomsterkrukken til højre for hoveddøren. - Men sådan er det ikke med sikkerhedsnøgler og passwords på nettet. 

For nylig måtte jeg oprette en konto hos et multinationalt selskab, der tilbyder alt fra onlinesøgninger og onlinebutikker. Uden den havde jeg pludselig ikke adgang til hverken mine opskrifter, ungernes ønskesedler til jul eller de uendelige, akkumulerede udskrifter af kvitteringer efter min altid tøjkøbelystne kones seneste tur i byen. Bagefter måtte jeg tilmed oprette en konto hos et endnu større konglomerat for at kunne hente opdateringer til min maskines allerhelligste haller. 

 

Men værst af alt: Begge steder skulle det tilhørende password indeholde mindst 31 tegn, hvoraf tre skulle være fra det kyrilliske albabet, mens to andre skulle findes blandt tastaturets numeriske taster. Ydermere skulle mindst et tegn være deleligt med to eller lig første bogstav i det aramæiske ord for ’rosin’. Til sidst skulle passwordet bekræftes to gange, via både mobiltelefon og e-mail.

Men med lidt omhu lod det sig faktisk gøre. Straks værre var det, at huske, hvad det nu var, jeg endte med at skrive… Ikke mindst fordi, man jo ikke bør bruge den samme kode til de forskellige tjenester; og endda også opfordres til at skifte password hver anden-tredje måned …

 

Og det er det, jeg lider under lige nu; med svedige håndflader og en altødelæggende hovedpine, der nu er brudt ud i fuldt flor. 

 

Jeg har prøvet mindst 71 variationer af mit password. Jeg har skrevet med store bogstaver. Jeg har skrevet med små. Jeg har prøvet med og uden bindestreg. Jeg har prøvet at taste lidt hårdere på tasterne. Og jeg har prøvet betragteligt hårdere at hamre fingerspidser og knoer i tastaturet, men lige lidt hjælper det. Hver gang efterlades jeg med samme besked: ’Brugernavnet eller adgangskoden er ikke korrekt’. I de absolut grelleste tilfælde får jeg at vide, at min konto er nu spærret de næste 24 timer … Og det endda uden hyggemusik, mens man venter, ligesom i telefonen hos lægen …

 

Min eneste mulighed er nu - igen-igen - at bede om at få nulstillet koden. Men arrigt indser jeg, at også det bliver en større udfordring, da jeg efterhånden har oparbejdet en betragtelig samling mailadresser, som jeg har brugt i flæng på diverse platforme. – Heldigvis lykkes det mig at få en mail med link til at resette mit password og indtaste et nyt med mindst fjorten kyrilliske majuskler og versaler.