Som studerende stod der ofte pasta med pølser og lavpris-ketchup på menuen. Det skyldtes bestemt hverken manglende lyst eller skortende ideer til spændende retter. Men SU’en strakte ofte ikke længere, når først husleje og diverse udgifter var betalt. Drømmende gik min kulinarisk underernærede kæreste og jeg forbi kølediskens røde bøffer og saftige stege. Udvalget var stort og sulten større. 

 

Men selvom kontoen var tæt på nul og aftenmenuen igen stod på spaghetti, var der alligevel ofte plads til at købe det musikalbum, jeg gik og drømte om. Langsomt blev musiksamlingen gradvist forøget med både klassiske Beatles-album og ny, spændende musik, som jegbare måtte eje. - Hver dag nød jeg at kunne finde lige netop det album og den musik, som jeg gerne ville høre.

 

I dag har jeg ikke den mulighed! – Eller rettere: Selvom vi i dag stort set kan vælge de råvarer, vi som studerende kun kunne fantasere om, svælger min altid sparsommelige kone og jeg hverken i roastbeef eller rødfisk. Men muligheden er der. - Til gengæld er i dag også en del af musikken forstummet.

 

De gamle vinylskiver er for længst pakket på loftet. Og cd’erne samler støv på hylderne, bag døren i arbejdsværelset; - det er på mærkværdig vis blevet ekstremt omstændigt at rejse sig fra sofaen, udvælge en, åbne coveret og lægge den i cd-skuffen. – Så er det langt nemmere blot at tænde for bluetooth, åbne mobilens streamingtjeneste og ... ja ... og ...? – For her stopper nemlig det sjove:

 

Hvor en stor del af magien ved de fysiske album netop opstod, når man lod blikket løbe over de kulørte ryggen og måske genopdagede live-koncerten med B. B. King og Bobby Bland fra Coconut Grove, som man ikke har hørt i umindelige tider, og nu slet ikke kan forstå, at man har kunnet undvære så længe, ja, så er det praktiske udvalg på telefonens klare 5.0 tommers LCD3-skærm i dag begrænset til, i bedste fald, nogle mere eller mindre tilfældigt sammensatte playlister; men oftest tre-fire-fem enkelte, løsrevne numre, som lige nu og her dukker op i hukommelsen.

 

- Ikke sjældent savner jeg at (gen)finde det album eller den sang, som jeg lige netop nu gerne vil høre. Men momentant har jeg glemt både titlen og navnet på sangeren. Klappen er gået ned, og jeg ender igen med at høre den samme playliste, med de samme fortærskede hits, som jeg hørte i går. - Der er gået pasta og pølser i playlisten! 

 

Nogle vil hævde, at det blot handler om udbud og efterspørgsel; at markedet og mulighederne i dag er langt større. Men faktum er, at jeg har mere end 25 millioner stykker musik liggende digitalt ilommen. Tilsvarende bugner slagterens disk af både højreb, culotter og lammemørbrad. 

 

Men dovenskaben indtager ofte sejrsskammelen. Kulinarisk er pasta og kødsovs, lasagne og hakkebøf hyppigere på menuen end Chicken Marbella, bagte jordskogger, glaserede løg og hummus, mens den yngstes fascination Basim ikke sjældent får lov at definere familiens musikalske input.

 

Men i aften skal det være anderledes! CD’er og LP’erne skal frem fra gemmerne, streamingtjenesten skal presses til det yderste; det samme skal den gastronomiske hittepåsomhed. Fremover skal de musikalske og gastronomiske playlister udvides og udfordres, og ikke bare køre på tankeløst repeat. Pasta og pølser skal ud af playlisten!