... / KUNST / DIGTE

DIGTE/


 

af antologien 'Sydfynsk skumring'
    digte af Hans Wendelboe Bøcher, Liza Wendelboe Bøcher, H.C.Andersen,
    Jess Ørnsbo, Bjarne Jørgensen og P. Sørensen-Fugholm
    eget tryk, (c) 1998

Sig pennen langsomt hæver

Det var i dag et solskinsvejr!
men om lidt vil månen skinne;
alt bliver klart i sølvgrå skær,
kun farverne forsvinde:

Alle falmer, én for én
- først den gulde, så den røde -
bli'r væk bag højens bautasten
og lægger landet øde.

Stille, hjerte, sol går ned,
skumringen skal komme.
Markens store lidenhed
ses i hver en tomme.

Danmark, nu blunder den lyse nat
over hus og land, over træ;
kun ryggen er krum på Hans Christians kat,
for hundem gør, det lille kræ.

Tak for dagens farveflor!
Tak for skumringstimen!
Tak for lån af andres ord!
- uden dem ej min rimen.

                         Hans Wendelboe Bøcher





  

Skumringstanker

statistisk set
er skumringstimerne
i mindretal

det er videnskabeligt
bevist teknisk
undersøgt grundigt
gransket

lange vinteraftner
lyse sommerdage er i overtal

der
brygges kaffe smøres brød høres radio køres bil
mødes folk drikkes kaffe kæmpes hårdt
og lidt til
drikkes kaffe tisses af købes ind stås i kø
hentes børn laves mad vaskes op brygges kaffe
og så videre
og så videre

kun i
timerne mellem dag og nat
mellem lys og mørke
er tankerne frie
flydende højt
elskede

                         Hans Wendelboe Bøcher

Svendborg 20:31

blå asfalt
torvet fladt og øde
kun biografens fede røde filt
lokker som kvindens varme vulva
tysk ægtepar med vindjakke og sandal
haster over pladsen
fire hjulspind
og væk bag hjørnet

hotellet tager flaget ned
de store ruder blændes
halvtreds og tilmed jubilar
med familien
og nære venner
flasker flyder
mad bæres rundt
en gang til og ud igen
stearin på dugen
gris på gaflen
ingen smalle steder

røde lygter ved teatrets dør
stående ovation
tavse nik
alle kender andre; andre ingen
kun tordenskjold og tordenskjold
sidder side ved side

skænderier gjalder over pladsens længde
luften flænses af krydrede ord møgmær smatso lede kælling
så kun raslen med posens flasker

døgnets sidste bil på pladsens bløde sten
kirkens tårnur knager
om få sekunder er i går i morgen

meget er glemt
det meste gemt 
                        
                                          Hans Wendelboe Bøcher

 På banegården

Du har mødt din skumring
På en pompøs
men utilstrækkelig eftermiddag
gled solen sig af hænde
Vi leder og håber
i tusmørket

Din silkebløde
benede hånd i min
Vi er her alle
sammen
storfamilien
en sidste banket
Du sprudler og gnistrer

Luften er kvælende tæt
af fortid nutid fremtid
Legender myter og gode historier
myldrer mellem benene
på den mere seriøse del af selskabet
trækker dig utidigt i ærmerne
Jeg er akavet tvunget ind over sengen
af din søsters hvæsen
og dine forældres albuers ubehagelige nærkontakt
med mine ribben

Vi er samlet for at tage afsked
måske bære dine kufferter
du tripper i døren
har glemt hvor du skulle hen

Gennemsigtig
holder jeg dit ur
holder vejret
skubber den forløsende viser frem
og skåner dig for
nattens rædsler  
                        
                                          Liza Wendelboe Bøcher

Sind IV

Gennemsigtigt fortættet smukt
aldrig før har jeg følt mig så ene
klumpen i halsen gror til ukendte dimensioner
jeg kvæles af
overgangen fra mand til voksen
med stubbe og glemte tabeller

smerten sidder fast i lysken
men vokser sig opad
indad og væk
den sprænger mine glasklare lemmer
hjertet

som et smadret drivhus med få hele ruder
taber jeg varmen om dagen
for at miste den om natten
jeg ligger til åbent skue
gennemtræk i alle simple afkroge

dine børn
vil huske mig som ham der ikke var der
mine vil glemme mig fordi jeg var til stede
bevægende
melankolsk
løber jeg omkring i de store skove

uskylden malet i ansigtet
skylden spiddet i hjertet og hjernen

det var ikke mig
det var ikke mig 
                        
                                          Liza Wendelboe Bøcher

Uden titel

træt og døsigt
ligger du vidtstrakt
tæt snæret af bælter

din frodige maves grønne skove
brede marker
holdt sammen af asfalt og autoværn

de snører dig sammen
så du ik ka få luft

haster forbi dig
over dig
gennem dig
mærker ik varmen fra din spændte krop

din flade barm er skamferet af striber

må solen gå ned over
min vrede
               

                                     Hans Wendelboe Bøcher

INSPIRATION

sol og lys
vælder ind

min verden
og den på papiret
bades i oplyst
hede

drevet væk af
tulipaner og softice
shorts
og et styke med bart

tankerne flakser
spredes

perlen af
fint glinsende sved
forsvinder
som dug for solen

væk
tom
skumring
øde 
               
                                     Hans Wendelboe Bøcher