Hvad sker, hvis man flytter Søren Brostrøm ind i Brendekilde eller Syberg eller Freddies værker?
Læs mere ...

.. / ANDET / DONALDISMEN / DET GYLDNE SNIT

DET GYLDNE SNIT HOS CARL BARKS

At påstå, at Carl Barks er styret af det gyldne snit er næppe korrekt, men det er hævet over enhver tvivl, at han bevidst eller ubevidst har benyttet sig af det gyldne snits virkemidler. 


Det gyldne snit er et bestemt talforhold, der har været kendt siden oldtiden og har lige siden optaget matematikere, videnskabsmænd, billedkunstnere og komponister. Det er forbundet med en særlig ærbødighed, som et naturgivet forhold, der indeholder en særlig smuk harmoni og skønhed, undertiden benævnt som den guddommelige proportion.

I tal er forholdet lig med kvadratroden af 5 + 1 : 2 = 1,618.
En let tommelfingerregel er at benytte 5/8 som faktor. Billedets sider inddeles i 8 lige store enheder, det gyldne snit ligger i den 5..

Mest kendt er det gyldne snit nok indenfor billedkunsten. Utallige er de mestre, der har benyttet den kompositionssikkerhed, som inddelingen af billedfladen giver. Mange vil – og muligvis med rette – kunne hævde, at disse kunstnere ikke bevidst har benyttet det gyldne snit, men at der er tale om ubevidste, kulturelt tillærte færdigheder i billedkomposition.- Men, hvorom alting er, er det hævet over enhver tvivl, at vi i vores kultur oplever billeder ud fra principper, som kan beskrives gennem det gyldne snit.

Carl Barks:
"Hvem ved hvad" ("The Crazy Quiz Show")
10. juni 1948, WDC 99 - Donald Duck - 10 s.
Anders And & Co. 6/1950
CBSV 6

I en klassisk Anders And-historie fra 1948 er Anders igen meget tæt på at vinde den helt store præmie: I et opslag har han læst om en radioquiz med mange store præmier. Han læser og læser derfor en masse fagbøger. Han skynder sig til radiohuset, hvor quizzen begynder med det samme. Anders kan ikke svare på det første spørgsmål, og bliver "belønnet” med en halv grapefrugt. Rip får chancen og vinder en cykel. Det samme sker for Rap og Rup. Anders ønsker de skal tage pengene – men de tager cyklerne. Hen mod slutningen får Anders en sidste chance. Spørgsmålet lyder: ”Hvor mange spandfulde vand løber dagligt igennem Andeby-kanalen?” Anders har tilfældigvis læst netop dette et eller andet sted. Han svarer, oven i købet korrekt, i en kraftpræstation, som strækker sig over flere billedrammer, og efter den store hjernepræstation får han valget mellem pengene eller en 3-hjulet cykel. - Og vælger cyklen!

På historiens første billede sidder Anders stille og roligt og læser. Det er en ganske saglig, leksikal oplysning: ”Julius Cæsar blev myrdet i Rom den 15. marts år 44 før vor tidsregning.”

Indtegner man det gyldne snit, opdager man, at Carl Barks - bevidst eller ubevidst (det er altid en spændende diskussion!) - har benyttet sig af de muligheder, som ligger i denne billedinddeling. Billedet er bygget op, som de gamle mestres Madonna-med-barnet-billeder; i en ligebenet trekant. Billedet udstråler ro, optimisme og viljestyrke. Det er holdt sammen af en lodret og en vandret midterlinje, der har sit skæringspunkt netop i Anders’ hals.


Også i billede 2 er det strengt nøgterne, leksikale oplysninger, Anders beskæftiger sig med. Og han ser fortsat oplivet, interesseret ud. Han sidder pænt ved bordet og bruger begge hænder, men har fået briller på for bedre at kunne studere de små bogstaver i de store bøger. Hans øjne er opspilede. Sveden begynder at pible frem på panden. Bogstabelen er ved at stige til uanede højder. Men billedets opbygning er stadig i ro: Alle former er holdt på plads af det netværk af hjælpelinjer, som også holder Rembrandts, da Vincis og Michelangelos mesterværker i skøn form (og det uden at overdrive!)

Den skråt holdte højre underarm flugter sammen med bogens blade en linje, der går fra det gyldne snits punkt i nederste, venstre billedside til billedets øverste, højre hjørne. Den skråtstillede bog, ved venstre arm følger tilsvarende en skrå linje fra øverste højre hjørne ned mod det gyldne snit på underkanten af billedets nederste højre fjerdedel. Anders læner let mod sin venstre side. Skulderhældningen ligger fint på linjen, der trækkes fra det gyldne snits punkt på billedets øverste, venstre side til nederste, højre hjørne. Alle øvrige former: hoved, næb, øjne, briller, hænder og bøger er holdt på plads af rolige vandrette billedlinjer.

Det er en and i ophøjet, men energisk ro. Fuld af beslutsomhed for at nå det mål, han har sat sig.


Men i historiens tredje billede går det galt! Det er ganske vist ligesom de to foregående billeder holdt på plads af de krydsende midterlinjer. De øvrige hovedlinjer i billedet passer også ganske fint i skemaet. - Men det væsentlige, Anders' øjne og briller, er rykket lidt til siden fra det grundlæggende ’sikkerhedsnet’.

MEN INGEN af billedets dominerende linjer (markeret med gult) falder i nogle af de punkter, vi har opereret med, hverken medianer eller gyldne snit.
Oplysningerne, Anders søger at indprente sig er også blevet mere groteske og vanvittige: ”Napoleon mødte sit Waterloo ved Waterloo! – En million snudebiller kan sætte ti tønder korn til livs i timen!”.

Øjnene har fået et mere forvirret udtryk, brillerne er blevet tykkere, øjenlågene ved at falde i, sveden strinter ud til alle sider, Anders ligger på ryggen på bordet, og blader i bøgerne med såvel fødder som hænder.

På de følgende billeder bliver Anders’ læsestilling mere og mere vanvittig. Brilleglassene bliver tykkere og tykkere, og de leksikale oplysninger mere idiotiske.

Efter stribevis af genvordigheder under optagelserne til ”Kvit eller dobbelt”-udsendelsen, når vi frem til højdepunktet i billede 74, enden på fortællingens klimaks, historiens peripeti, det uundgåelige vendepunkt: I hele fire billeder udtaler Anders det skæbnesvangre lange talord: ”972.536 kvintillioner – 593.754 kvadrillioner – 341.869 trillioner – 940 billioner (PUH-HA!) – 327 milliarder – 884 millioner (nu kan jeg snart ikke mere) – 764.897 – (om et øjeblik går jeg omkuld!) – og en halv spand vand – hverken mere eller mindre!”

FLUMP! Og så kollapser han af bar udmattelse. Al energi udslukt.



Også dette billede holdes i ro af de lodrette og vandrette linjer. Et par skråtstillede billedlinjer bevæger sig roligt fra henholdsvis venstre og højre billedsides midtpunkt mod modsatte, nederste hjørne.
Dvs. det er ikke billedets midtpunkt, for den vandrette midte er sænket en anelse under billedfladens midte uden dog at ramme det gyldne snit. Det varsler katastrofe.

Også mikrofonen, der kort forinden opfangede det vindene, bevares, men skæbnesvangre budskab, er placeret lidt forskudt fra den lodrette midterlinje Man aner uroen.

De to værter er grupperet omkring en rolig lodlinje i det gyldne snits skæringspunkt i billedets højre halvdel.

At påstå, at Carl Barks var styret af det gyldne snit er næppe korrekt, men det er hævet over enhver tvivl, at han bevidst eller ubevidst har benyttet sig af det gyldne snits virkemidler. At læse Anders And med denne viden tilføjer blot endnu en facet, endnu en glæde ved bekendtskabet.

God fornøjelse!

 



[Ovenstående tekst er blevet til i perioden 1992-2017].

Kontakt

Hans Wendelboe Bøcher
Kringelhøjvej 7, Horne
DK9850 Hirthals
Tlf. +45 2515 2436
mail@hanswendelboe.dk

Curriculum Vitae

Hans Wendelboe Bøcher - Facebook  Hans Wendelboe Bøcher - Instagram  Hans Wendelboe Bøcher - YouTube  Hans Wendelboe Bøcher - Linkedin 

 

copyright © Hans Wendelboe Bøcher 2019-2021