.. / ANDET / DONALDISMEN / DET GYLDNE SNIT At påstå, at Carl Barks er styret af det gyldne snit er næppe korrekt, men det er hævet over enhver tvivl, at han bevidst eller ubevidst har benyttet sig af det gyldne snits virkemidler.   Det gyldne snit er et bestemt talforhold, der har været kendt siden oldtiden og har lige siden optaget matematikere, videnskabsmænd, billedkunstnere og komponister. Det er forbundet med en særlig ærbødighed, som et naturgivet forhold, der indeholder en særlig smuk harmoni og skønhed, undertiden benævnt som den guddommelige proportion.
I tal er forholdet lig med kvadratroden af 5 + 1 : 2 = 1,618. Mest kendt er det gyldne snit nok indenfor billedkunsten. Utallige er de mestre, der har benyttet den kompositionssikkerhed, som inddelingen af billedfladen giver. Mange vil – og muligvis med rette – kunne hævde, at disse kunstnere ikke bevidst har benyttet det gyldne snit, men at der er tale om ubevidste, kulturelt tillærte færdigheder i billedkomposition.- Men, hvorom alting er, er det hævet over enhver tvivl, at vi i vores kultur oplever billeder ud fra principper, som kan beskrives gennem det gyldne snit.
I en klassisk Anders And-historie fra 1948 er Anders igen meget tæt på at vinde den helt store præmie: I et opslag har han læst om en radioquiz med mange store præmier. Han læser og læser derfor en masse fagbøger. Han skynder sig til radiohuset, hvor quizzen begynder med det samme. Anders kan ikke svare på det første spørgsmål, og bliver "belønnet” med en halv grapefrugt. Rip får chancen og vinder en cykel. Det samme sker for Rap og Rup. Anders ønsker de skal tage pengene – men de tager cyklerne. Hen mod slutningen får Anders en sidste chance. Spørgsmålet lyder: ”Hvor mange spandfulde vand løber dagligt igennem Andeby-kanalen?” Anders har tilfældigvis læst netop dette et eller andet sted. Han svarer, oven i købet korrekt, i en kraftpræstation, som strækker sig over flere billedrammer, og efter den store hjernepræstation får han valget mellem pengene eller en 3-hjulet cykel. - Og vælger cyklen!
Indtegner man det gyldne snit, opdager man, at Carl Barks - bevidst eller ubevidst (det er altid en spændende diskussion!) - har benyttet sig af de muligheder, som ligger i denne billedinddeling. Billedet er bygget op, som de gamle mestres Madonna-med-barnet-billeder; i en ligebenet trekant. Billedet udstråler ro, optimisme og viljestyrke. Det er holdt sammen af en lodret og en vandret midterlinje, der har sit skæringspunkt netop i Anders’ hals.
Den skråt holdte højre underarm flugter sammen med bogens blade en linje, der går fra det gyldne snits punkt i nederste, venstre billedside til billedets øverste, højre hjørne. Den skråtstillede bog, ved venstre arm følger tilsvarende en skrå linje fra øverste højre hjørne ned mod det gyldne snit på underkanten af billedets nederste højre fjerdedel. Anders læner let mod sin venstre side. Skulderhældningen ligger fint på linjen, der trækkes fra det gyldne snits punkt på billedets øverste, venstre side til nederste, højre hjørne. Alle øvrige former: hoved, næb, øjne, briller, hænder og bøger er holdt på plads af rolige vandrette billedlinjer.
MEN INGEN af billedets dominerende linjer (markeret med gult) falder i nogle af de punkter, vi har opereret med, hverken medianer eller gyldne snit.
På de følgende billeder bliver Anders’ læsestilling mere og mere vanvittig. Brilleglassene bliver tykkere og tykkere, og de leksikale oplysninger mere idiotiske.
FLUMP! Og så kollapser han af bar udmattelse. Al energi udslukt.
Også mikrofonen, der kort forinden opfangede det vindene, bevares, men skæbnesvangre budskab, er placeret lidt forskudt fra den lodrette midterlinje Man aner uroen. God fornøjelse!
|
Carl Barks:
