Hvad sker, hvis man flytter Søren Brostrøm ind i Brendekilde eller Syberg eller Freddies værker?
Læs mere ...

... / ARTIKLER / FLAGDAGE / 1. OG 2. JULEDAG

24. og 25. december
1. OG 2. JULEDAG

Mattjhias Stomer: "Hyrdernes tilbedelse", 1632.


Vi flager i dag og i morgen på Det grønne hjørne fordi det er 1. og 2. juledag.
 
Julen er en fejring af Kristi fødsel. Datoen er traditionelt fastsat til den 25. december, som derfor er en helligdag. Og mange steder i verden er det da også først den 25., at julefestlighederne for alvor tager fat. I USA må de artige børn for eksempel vente til den 25. med at åbne gaverne.
 
Nu kunne man jo tro, at årsagen til vores meget konstruktive tilgang til at fejre aftenen før, var af rent praktiske årsager. - Der er jo noget hyggeligt over aftener indendøre i varmen; med julemåltid og stearinlys og et strålende juletræ midt i den mørke stue ...
 
Men forklaringen skal findes et helt andet sted. Faktisk skal årsagen til, at vi i det meste af Europa har for vane at fejre ikke bare julen, men også andre højtider aftenen før selve dagen, findes i de gamle hedenske religioner – herunder asatroen, som vi bekendte os til i Skandinavien. Dengang begyndte helligdagen allerede aftenen inden selve dagen. Og den tradition har overlevet.
 
Det er derfor vi spiser varme hveder AFTENEN FØR store bededag og tænder bål AFTENEN FØR sankthansdag. Og det er derfor nytårsAFTEN falder FØR nytårsdag! - Det giver sprogligt ikke mening, men indholdsmæssigt forklarer det en hel del ...
 
Vi kan i øvrigt også takke de gamle hedenske religioner for, at julen i det hele taget falder i december, og at Jesu fødselsdag, juleaften, ikke falder en dag i april, som nok var en mere korrekt dato; i hvert fald hvis man skal tro de henvisninger til årstiden, der findes i de kanoniserede bibelske skrifter.
 
Datoen 25. december blev valgt af kirken omkring år 300. Det var den dato romerne fejrede midvinterfest – kaldet Saturnalia. Samtidig fjerede mange af de andre hedenske religioner, som herskede i Europa før kristendommen, vintersolhverv på datoer lige omkring dette tidspunkt. Vi gjorde det i år den 21. december (HURRA: Dagen har i Horne den 25. december allerede tiltaget med 1 MINUT - Følg selv med her).
 
Så ved at lægge datoen lige i nærheden af fejringen af vintersolhverv, fik kristendommen også en fest omkring dette tidspunkt. Det tænkte man, ville gøre det nemmere for de hedenske folkeslag at overgå til kristendommen, og kunne dermed ses som et bevis på, at Jesus Kristus kunne fortrænge de hedenske guder.
 
Læs endnu mere om julens placerings historie og også om den indbyrdes kamp mellem den 25. december og 6. januar, (hvor vi fejrer Hellig 3 konger), i denne artikel.
 
Uanset placeringen i kalenderen, skal en så vigtig begivenhed naturligvis markeres med en flagdag. - Faktisk hele to af slagsen: både 1. og 2. juledag, altså den 25. og den 26. december, er flagdage, men der er teknisk forskel på de to:
 
Hvor 1. juledag er såkaldt 'officiel flagdag', altså fastsat af Justitsministeriet, er 2. juledag 'kirkelig flagdag'. Så i følge flagreglementet er 2. juledag den vigtigste, for kirkelige flagdage vinder ved sammenfald ifølge reglementet altid over de officielle nationale, mens personlige, altså fødselsdage, bryllup etc., vinder over alt – bortset fra de tilfælde, hvor fødselsdage i kongehuset falder på langfredag; der flages alligevel på halv stang. Her er det jo ikke blot en enkelt flagstang i villakvarteret, men alle 534 statslige flagstænger over hele landet, det gælder!
 
Må I alle have en glædelig og velsignet jul!
 
 

 

Kontakt

Hans Wendelboe Bøcher
Kringelhøjvej 7, Horne
DK9850 Hirthals
Tlf. +45 2515 2436
mail@hanswendelboe.dk

Curriculum Vitae

Hans Wendelboe Bøcher - Facebook  Hans Wendelboe Bøcher - Instagram  Hans Wendelboe Bøcher - YouTube  Hans Wendelboe Bøcher - Linkedin 

 

copyright © Hans Wendelboe Bøcher 2019-2021