ØGLERNES URKRAFT
Peter Wendelboe / Retrospektiv
Ny kunstbog af Hans Wendelboe Bøcher




../ FOREDRAG /  BAGOM BROSTREAM 


BAGOM 

Hvad sker, hvis man flytter direktøren for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm og cafébordet med den hvide dug fra Eigtveds Pakhus og ind i Brendekilde eller Syberg eller Freddies værker?

Under corona-nedlukningen har jeg brugt tiden til det lille kunstforsøg. Inspireret af de mange memes med den amerikanske senator Bernie Sanders, fandt jeg på at indsætte direktøren for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm i en stribe af de mest ikoniske danske og internationale kunstværker.

Samtidig begyndte jeg at tilføje korte beskrivelser til hvert billede; med oplysninger om, hvem, der har malet originalbilledet og om situationen, billedet beskriver. Men også pege på mulige tolkninger af den nye version med Brostøm indkopieret. Og så indså jeg, hvilke muligheder, der lå i de uskyldige memes. Jeg øjnede ikke længere kun jagten på et billigt grin, men også en mulighed for at holde kunsthistorien frem og holde historie- og kunsttime, for alle der ser med.



Ved digitalt at indsætte Brostrøm i motiverne opstår en ejendommelig kobling mellem fortid og nutid, mellem kunst og virkelighed, mellem storpolitik og almindelig hverdagstragik. Det er verdener, der mødes. Og også verdener, der opstår. Det er historiefortælling, kunsthistorie, nyhedsformidling og til nød en politisk kommentar i skøn forening.
 
Billederne delte jeg oprindeligt på facebook, men tager dem nu - på opfordring - skridtet videre ind i et foredrag, fyldt med livsglæde og overskud, vidunderlige, tankevækkende, sørgmodige, dristige fortællinger og en hel hob fif til selv at gå videre i historie-jagten i de mange malerier.

SMK - Statens Museum for Kunst delte på museets sociale medier flere billeder i serien og kaldte projektet for "Genialt".


Tag med mig og Søren Brostrøm på en herlig tur i kunstens verden. 

 

"Genialt." 
   
Jonas Heide Steffen-Nielsen Smith, 
   SMK - Statens Museum for Kunst

"Hvor er det sjovt! Brendekildes "Udslidt" har vi her på Kunstmuseum Brandts i Odense - hvor det står som emblem for en anden brydningstid."

"Kunst kan noget. Hans Wendelboe Bøcher kan meget! Sejt!"
   Rikke Juel Enemærke



Foredraget er tidligere holdt bl.a. her:
I dagligstuen
I køkkenet
og lidt på badeværelset
      (alt andet er jo endnu corona-nedluket!)
 
 

Kontakt

Hans Wendelboe Bøcher
Kringelhøjvej 7, Horne
DK9850 Hirthals
Tlf. +45 2515 2436
mail@hanswendelboe.dk

Curriculum Vitae

Hans Wendelboe Bøcher - Facebook  Hans Wendelboe Bøcher - Instagram  Hans Wendelboe Bøcher - YouTube  Hans Wendelboe Bøcher - Linkedin 

 

copyright © Hans Wendelboe Bøcher 2019-2021