ØGLERNES URKRAFT
Peter Wendelboe / Retrospektiv
Ny kunstbog af Hans Wendelboe Bøcher




  ../ FOREDRAG / DET (MESTE) ER SANDT / PRESSE 

DET (MESTE) ER SANDT /
PRESSEMATERIALE 

Find billeder under teksten.


Freelancejournalist, DR-researcher, kommunikatør, ægtemand, far, venstrehåndet donaldist, tidligere efterskolelærer, kirke- og kulturmedarbejder, havnearbejder og indmad i Rasmus Klump (!).

Hans Wendelboe Bøcher har mange prædikater og mange skæve oplevelser med i bagagen, når han den ______ i ________ holder sit livsbekræftende foredrag ”Det (meste) er sandt”.

Selv om overskriften kan indikere noget andet, er der mere latin end løgn i foredraget, der bringer en perlerække af historier fra Hans Wendelboe Bøchers foreløbige 46 år på jorden:

En altid snakkesalig kone, en skæbne som dukke-racist, (mindst) et uheldigt udfald af selvindbildte gør-det-selv-færdigheder og utallige ufrivillige eftermiddage i kolde, nordjyske håndboldhaller med lunken termokaffe og ringe Wi-Fi. Læg hertil en fæl historie om mundhygiejne og Lecanødder, kampen om den gule Lego-borg, en børnetegning, der blev en landsdækkende modedille og historien om den pinlige affære med svigermor og Frank Hvam og den om den store rundstykkeløgn.

- Med tidligere jobs som efterskolelærer, havnearbejder i Odense, livredder i Aalborg (vel at mærke med mindst et liv på samvittigheden!) og skuespiller i Rasmus Klump-kostume i Fårup Sommerland og med oplevelser som at have rørt ved mindst to forskellige paver, medvirket i en Malmros-film og at være vokset op med en far i spøg-og-skæmt-verdenen i bagagen, har jeg i flere år belemret lokalbefolkningen i Hirtshals og Bindslev med ugentlige klummer om min og familiens mærkværdige skærmydsler og udfordringer, fortæller Hans Wendelboe Bøcher.

Men det er altid med glimt i øjet og en uafvendelig frygt for konens og ungernes efterfølgende repressalier, for det (meste) er faktisk sandt, selv om overdrivelse ofte fremmer forståelsen.

Foredraget eller standup-showet eller de åbenlyse og helt urimelige kvababbelser - for det er svært rigtigt at sige, hvad det egentlig er - bliver yderligere krydret og sat i perspektiv af en række videoklip, Haydns Trompetkoncert spillet live på næsehorn (!) og en stribe mærkværdige skilte og overskrifter, der med sikkerhed bringer smilet frem hos selv de mest skeptiske.




Klik på billederne for at åbne dem i fuld kvalitet.

Hans Wendelboe Bøcher
Hans Wendelboe Bøcher fortæller om selvoplevede pinsler og grumme historier som familiefar og ægtemand ​garneret med Haydns Trompetkoncert udsat for næsehorn (!) og en hob andre digressioner.
Foto: H. Skov.
Klik på billedet for at åbne i fuld kvalitet: 2,9 MB

Hans Wendelboe Bøcher - legoborg
Hans Wendelboe Bøcher har sine meningers mod, f.eks. har hans børn aldrig fået lov til at lege med den gule legoborg!
Foto: H. Skov.
Klik på billedet for at åbne i fuld kvalitet: 5,4 MB

Hans Wendelboe Bøcher - legoborg
Foredraget garneres med en solo på noget så aparte som en næsefløjte, eller et næsehorn, som Hans Wendelboe Bøcher ynder at kalde det lille blæseinstrument.  
Foto: H. Skov.
Klik på billedet for at åbne i fuld kvalitet: 1,6 MB

Hans Wendelboe Bøcher
Hans Wendelboe Bøcher har udstået lidt af hvert som familiefar. Om det og meget mere fortæller han i det livsbekræftende foredrag "Det (meste) er sandt".
Foto: Liza Wendelboe Bøcher.
Klik på billedet for at åbne i fuld kvalitet: 1,4 MB 

Hans Wendelboe Bøcher
Hans Wendelboe Bøcher stiller sig modigt til skue med ryggen mod muren i foredraget "Det (meste) er sandt".
Foto: Peter Skov.
Klik på billedet for at åbne i fuld kvalitet: 4,2 MB   


Kontakt

Hans Wendelboe Bøcher
Kringelhøjvej 7, Horne
DK9850 Hirthals
Tlf. +45 2515 2436
mail@hanswendelboe.dk

Curriculum Vitae

Hans Wendelboe Bøcher - Facebook  Hans Wendelboe Bøcher - Instagram  Hans Wendelboe Bøcher - YouTube  Hans Wendelboe Bøcher - Linkedin 

 

copyright © Hans Wendelboe Bøcher 2019-2021