ØGLERNES URKRAFT
Peter Wendelboe / Retrospektiv
Ny kunstbog af Hans Wendelboe Bøcher




../ FOREDRAG / KYS DET NU (DET SATANS LIV) / PRESSE

KYS DET NU
(DET SATANS LIV) /
PRESSEMATERIALE 

 
Sommerferie 1986. Blokhus. Egentlig var det Hans Wendelboe Bøchers storesøster, der gerne ville høre Thomas Helmig. Hans var bare med for at samle flasker; 13 år gammel.

Men som så ofte mange gange før - og mange gange siden - var det altså en tilsyneladende tilfældighed, der gjorde, at Hans Wendelboe Bøcher første gang hørte tv-2, som også spillede på Grøn Koncert 1986.

- Jeg fik ikke samlet mange flasker. ’Rigtige mænd’, ’Eventyr for begyndere’, ’Hele verden fra forstanden’. Hittene spærrede vejen sammen med de seje mænd i sorte læderjakker, husker Hans Wendelboe Bøcher, der lige siden har fulgt Danmarks selvudnævnte kedeligste orkester.

____dag den _____ dissekerer Hans Wendelboe Bøcher bandets tekster, når han i ___________ holder foredraget ’Kys det nu (det satans liv)’.

- Der er ofte en mærkværdig tvetydighed i Steffen Brandt og tv-2’s tekster. Lige fra begyndelsen, men tydeligere og tydeligere med årene, træder alvoren og store eksistentielle temaer frem i teksterne, forklarer Hans Wendelboe, der er uddannet dansklærer og i mange år har arbejdet som freelancejournalist.

’Der er nogen chancer, som man selv kan ta’. Og flytte rundt med hvis man synes. Lidt op og ned, du ved, man klarer sig. Åh, Gud, hvor åndssvagt.’ Sådan lyder en af favoritlinjerne. Citatet stammer fra sangen, der også har lagt navn til foredraget.

- Dobbelttydigheden lurer. Vi kan magter jo meget i vores liv. Meget kan vi faktisk flytte rundt med, men i det store spil, er vi jo prisgivet hinanden og ikke mindst kærligheden, som kommer, når man mindst venter det; eller ’når bilen næsten er betalt’, som Steffen selv siger det, forklarer Hans Wendelboe Bøcher.
Derudover påviser Hans Wendelboe Bøcher, hvordan Steffen Brandt finder inspiration hos og adskillige gange direkte låner ord og billeder fra blandt andre Brorson, Kierkegaard, Aakjær, Grundtvig og Jørgen Gustava Brandt, og også flere steder henter hele universer fra Bibelen, f.eks. i nummeret ’Der trænger til at blive skovlet noget sne’, der baserer sig på Jobs bog i Det gamle testamente.

Alle tekster vises undervejs på stort lærred, ligesom det konstant ledsages af adskillige musikeksempler med tv-2 selv, men også med Hans Wendelboe Bøcher selv ved klaveret. Bl.a. synger og spiller Hans netop ’Kys det nu (det satans liv)’, mens han ivrigt opfordrer alle til at gribe nuet og flytte rundt på ’de chancer, som vi selv kan tage’.
 
 



Klik på billederne for at vise i fuld kvalitet.


Hans Wendelboe Bøcher
'Kys det nu (det satans liv)' er Hans Wendelboe Bøchers personlige tv-2-favoritsang, som han gerne spiller ved klaveret.
Foto: H. Skov.
Klik på billedet for at vise i fuld kvalitet: 2,9 MB  

Hans Wendelboe Bøcher
Hans Wendelboe Bøcher fortæller om eksistentielle overvejelser og dybder i Steffen Brandt og tv-2's tekstunivers.
Foto: H. Skov.
Klik på billedet for at vise i fuld kvalitet: 2,9 MB  




 
 
 
 

Kontakt

Hans Wendelboe Bøcher
Kringelhøjvej 7, Horne
DK9850 Hirthals
Tlf. +45 2515 2436
mail@hanswendelboe.dk

Curriculum Vitae

Hans Wendelboe Bøcher - Facebook  Hans Wendelboe Bøcher - Instagram  Hans Wendelboe Bøcher - YouTube  Hans Wendelboe Bøcher - Linkedin 

 

copyright © Hans Wendelboe Bøcher 2019-2021