BOOK ET GODT FOREDRAG

Eventyrer, kommunikatør, journalist, storyteller, freelance klummeskriver. Tidligere efterskolelærer, PR-mand, havnearbejder, livredder og indmad i Rasmus Klump. Book et af mine spændende foredrag eller køb mig - med tilskud - til at holde et

Alsang-arrangement i 2020.

  ../ FOREDRAG / TIBETANSKE TINDER & HARSK YAKSMØR-TE / PRESSE 

TIBETANSKE TINDER
OG HARSK YAKSMØR-TE /
PRESSEMATERIALE 

Find billeder under teksten.


Syv dage i Tibet kan ændre meget i en ung mands liv. Således også for freelance-journalist og DR-researcher Hans Wendelboe Bøcher, der som 23-årig backpacker besøgte det sagnomspundne land på verdens tag. 

_____dag den ____ fortæller Hans Wendelboe Bøcher i ________ om det store land, der lige siden – i bogstaveligste forstand – har bjergtaget ham.

- Tibet er et plaget land og ikke mindst et land under stærkt pres fra Kina, der siden invasionen i oktober 1950 totalt har overtaget den politiske og militære magt, fortæller Hans Wendelboe Bøcher.

- Det religiøse, politiske og kulturelle overhoved, den 14. Dalai Lama, blev fordrevet og har ikke sat sin fod i hjemlandet siden 1959, hvor han, forklædt som soldat, flygtede til den nordindiske by Dharamsala. Her har han siden været leder af den tibetanske eksilregering.

Men Dalai Lama er på ingen måde glemt hjemme i Tibet. For Hans Wendelboe Bøcher står særligt en oplevelse klart i erindringen.

- Netop i maj 1996, da jeg besøgte hovedstaden Lhasa, var der begyndende uro. Kineserne forberedte indsættelsen af en kinesisk Panchen Lama i stedet for den tibetanske, som var blevet bortført år tidligere. Og da det er Panchen Lama’en, der skal udpege den næste reinkarnation af Dalai Lama - og omvendt – vil kineserne dermed få fuld kontrol over, hvem der bliver den 15. Dalai Lama, når den tid kommer, fortæller Hans Wendelboe Bøcher, der i foredraget forklarer meget mere om det tibetanske system.

- De kinesiske myndigheder var meget opsatte på at slå enhver form for opstand ned. Samme dag, som jeg besøgte Drepungklostret, lidt uden for byen, blev to munke nakkeskudt af kinesiske soldater; angiveligvis fordi de var i besiddelse af et postkort med den 14. Dalai Lama.

- Med til historien hører, at jeg efter at have siddet med til munkemessen i en times tid, blev hevet med over i et mørkt hjørne: - Se op, sagde en ung novice. Og dér, oppe under loftsbjælkerne, i ly af mørket, hang et stort maleri af Dalai Lama, husker Hans Wendelboe Bøcher, der først fik historien om de to munke, der blev skudt, da han et par uger senere læste om episoden i en engelsksproget avis i Nepals hovedstad Kathmandu.

- Jeg aner ikke, om en af de stakkels munke er novicen, jeg talte med, men jeg frygter det.

Hans Wendelboe Bøcher viser i foredraget også andre sider af Tibet, der på mange måder er så væsensforskelligt fra dansk hverdag.
 
- Selv noget så elementært som farver er anderledes. I 5.200 meters højde, hvor ilten er mere sparsom end i flade Danmark, er rød pludselig rød på en meget intens måde. Og blå er mere blå end nogen sinde før eller siden, smiler Hans Wendelboe Bøcher og drømmer om engang igen at besøge landet i Himalaya.
 

Hent som redigerbart Word-dokument [25 KB].



Klik på billederne for at åbne i fuld kvalitet.


Hans Wendelboe Bøcher
Hans Wendelboe Bøcher fortæller om Tibets historie og kultur.
Foto: H. Skov.

Klik på billedet for at vise i fuld kvalitet: 7,8 MB

Hans Wendelboe Bøcher
Hans Wendelboe Bøcher besøgte som 23-årig Tibet i 1996.
Foto: Hans Wendelboe Bøcher.
Klik på billedet for at vise i fuld kvalitet: 1 MB  

Drepungklostret ved Lhasa
Den store samlingssal i Drepungklostret dannede i 1996 rammen om en af de helt store oplevelser på Hans Wendelboe Bøchers jordomrejse.
Foto: Hans Wendelboe Bøcher.

Klik på billedet for at vise i fuld kvalitet: 1 MB  
  
Hans Wendelboe Bøcher
Hans Wendelboe Bøcher besøgte Tibet som ung mand. Lige siden har han interesseret sig for det tibetanske folk og dets dragende kultur. 
Foto: H. Skov.

Klik på billedet for at vise i fuld kvalitet: 2,9 MB  

 


 

Hent teksten som redigerbart Word-dokument [25 KB].

 

Kontakt

Hans Wendelboe Bøcher
Kringelhøjvej 7, Horne
DK9850 Hirthals
Tlf. +45 2515 2436
Email: hans@wendelboe.dk

Curriculum Vitae

Hans Wendelboe Bøcher - Facebook  Hans Wendelboe Bøcher - Instagram  Hans Wendelboe Bøcher - YouTube  Hans Wendelboe Bøcher - Linkedin

 

© copyright Hans Wendelboe 2019