Det er Grønlands nationaldag. Derfor flager vi i dag ikke med Dannebrog, men med Erfalasorput, det grønlandske flag!



 

 

Grønland fik ikke sit flag som en guddommelig gave fra oven. Hvor Dannebrog ifølge sagnet faldt ned fra himlen under Valdemar Sejrs korstog mod Estland i 1219, er Erfalasorput resultatet af en demokratisk proces – forhandlet hjem og stemt igennem efter lange overvejelser.

 

Allerede i 1973, mens Grønland endnu var et amt i det danske rige, indledtes en proces om at finde et selvstændigt grønlandsk flag. Langt   de fleste oprindelige bud tog udgangspunkt i det fælles nordiske flag-kendetegn: korset. Således også da den grønlandske avis Atuagagdliutit (Grønlandsposten) i 1974 offentliggjorde 11 forslag til et nyt flag. Her indgik korset i 10 af forslagene.

 

1200px-Flag_of_Greenland_Proportion.svg

 

Det lykkedes imidlertid ikke at opnå enighed om et nyt national symbol, og først efter indførelsen af hjemmestyre i 1979 blev processen for alvor genoptaget. Hjemmestyret organiserede i 1980 en åben flagkonkurrence, og her blev hele 555 forslag lagt på bordet. De mange forslag blev dog fejet af bordet igen.

 

Medlemmerne af Landsstyret kunne ikke blive enige om den endelige version, og i stedet blev en række kunstnere inviteret til at komme med nye forslag til flaget. Det var ved denne lejlighed, at den grønlandske lærer, maler, grafiker og politiker Thue Hans Lynge Christiansen (f. 1940) kom med sit bud på et nationalflag:

 

Det hvide kors på den røde dug er skiftet ud med et i flagets længderetning i rødt og hvidt delt bund, afbrudt af en todelt cirkel i modsatte farver. Farverne symboliserer en tydelig tilknytning til Danmark. Men at flaget netop ikke har et kors, viser tydeligt, at landet har en grad af politisk frihed såvel som en tæt tilknytning til de andre inuiters folk omkring polen. Cirklen referer også til solopgang over Indlandsisen, ligesom Grønlands fjorde er repræsenteret med den røde del i cirklen, mens det store røde felt i flaget kendetegner havet.

 

Det smukke flag vidner altså om lige dele selvstændig kulturel identitet og historisk-traditionelle tilhørsforhold og is, sne og midsommers lys og varmes komme. 

 

14 af Landstingets medlemmer stemte for Erfalasorput, mens 11 foretrak et korsflag med farverne grøn og hvid. Resultatet blev, at Thue Christiansens flag for første gang steg til tops den 21. juni 1985.

 

Thue Christiansen selv blev, da Grønland i 1979 fik selvstyre, valgt til landsstyremedlem og kultur- og undervisningsminster. Han trådte tilbage i 1983. I dag bor Thue Christiansen i i Hou ved Hals og blev i 1997 slået til ridder af Dannebrogordenen og modtog i 2002 Grønlands Kulturpris i guld.

 

Sammen med Grønland fejrer vi i dag den grønlandske nationale identitet. Dagen blev indført af det tidligere Hjemmestyre i 1983, og det var på denne dato, at Grønland i 2009 fik selvstyre. 

 

Derudover er d. 21. juni sommersolhverv og dermed årets længste og lyseste dag.

 

I Grønland fejres nationaldagen gerne med folkefest i alle byer og bygder. Hvert sted har man lagt et program, som byder på fælles morgensang, taler, flaghejsning, gudstjeneste, kaffemik og lokal underholdning i form af musik, folkedans, opvisning i kajakfærdigheder eller lignende. Mange steder markerer museer og kulturhuse nationaldagen med særlige arrangementer eller udstillinger, mens landets eneste landsdækkende tv-kanal, KNR, sender fyldige reportager fra de forskellige byer og bygder.

 

Lyt til "Nunarput utoqqarsuanngoravit", Grønlands nationalsang. Og i fuldstændighedens tegn også den alternative nationalsang: "Nuna asiilasooq".

 

Fra 2016 er Grønlands nationaldag - den 21. juni - også officiel flagdag i Danmark, hvor Erfalasorput vajer fra Danmarks 534 statslige flagstænger.