Vi flager i dag og i morgen, fordi det er påskedag og 2. påskedag.

 

 

 

Hvor skærtorsdag og 2. påskedag 'kun' er kirkelige flagdage, er langfredag og i dag, påskedag, både kirkelige og officielle flagdage. Det sidste vil sige dage af særlig national betydning. Statslige myndigheder har således pligt til at lade Dannebrog vaje på de officielle flagdage - på den grønlandske nationaldag dog det grønlandske flag Erfalasorput, og på den færøske Merkið. Private personer, virksomheder og organisationer har ikke pligt til at flage på officielle flagdag.

 

Påskedag er den dag i den kristne påske, hvor Jesus stod op af graven efter at have været død siden langfredag. Hvis vi skal tage fortællingen i Lukasevangeliet, kapitel 24, bogstaveligt, må han dog være stået op i løbet af natten, da han jo for længst var væk, da kvinderne kom til graven tidlig om morgenen. Her mødte de englen, der viste dem stedet, hvor Han havde ligget.

 

I morgen, 2. påskedag, er mandagen i påskeugen og dagen efter påskedag, hvor man i den danske folkekirke mindes, at den opstandne Kristus møder de 11 disciple, efter at have overrasket to af dem dagen forinden på deres vej til Emmaus (Luk 24,13-49). I andre trossamfund, primært kristne, har dagen et andet indhold. 

 

Påsken falder som bekendt forskelligt hvert år. Dette skyldes, at påskedag altid falder på den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn. 

 

Den tyske matematiker C.F. Gauss (1777-1855) har sat udregningen på fast formel.

Formlens byggesten er T, a, b, c, M, N, d, e, k, p og q, hvor:

 

T betegner årstallet

a er resten ved divisionen T/19

b er resten ved divisionen T/4

c er resten ved divisionen T/7

k er årstallets to første cifre (hundredtallet)

p er kvotienten af divisionen (138k)/25 uden hensyn til resten

q er kvotienten af divisionen k/4 uden hensyn til resten

M er resten ved divisionen (15-p+k-q)/30, (For årene 1900 til 2099 er M = 24, og for 1800 til 1899 var M = 23)

N er resten ved divisionen (4+k-q)/7. (For årene 1900 til 2099 er N = 5, og for 1800 til 1899 var N = 4)

d er resten ved divisionen (19a+M)/30

e er resten ved divisionen (2b+4c+6d+N)/7

 

Og hold så tungen lige munden!

 

Påskedag er altså lig den (22+d+e). marts eller den (d+e-9). april, dog med følgende undtagelser:

 

Hvis d = 29 og e = 6, er påskedag ikke den 26., men den 19. april

Hvis d = 28 og e = 6 og desuden a > 10, er påskedag ikke den 25., men den 18. april

 

Lad os i praksis finde ud af, hvornår påsken falder i 2022?

 

T = 2022.

a er resten af 2022/19 = 8

b er resten af 2022/4 = 2

c er resten af 2022/7 = 6

k = 20

p er kvotienten af (13+8*20)/25 = 6

q er kvotienten af 20/4 = 5

M er resten af (15-6+20-5)/30 = 24

N er resten af (4+20-5)/7 = 5

d er resten af (19*8+24)/30 = 26

e er resten af (2*2+4*6+6*26+5)/7 = 0

påskedag = den (22+d+e). marts = 22+26+0 = 48. marts

eller

den (d+e-9). april = 26+0-9 = 17. april

 

Da den 48. marts jo ikke findes, må påskedag næste år altså være den 17. april.

For nemheds skyld, får du her - kvit og frit - påskens placering i de næste år frem; så slipper du selv for udregningerne: 

 

2023: 9. april

2024: 31. marts

2025: 20. april

2026: 5. april

2027: 28. marts

2028: 16. april

 

Men vi skal helt frem til år 2083 - altså om 61 år! - før påsken igen falder den 4. april. Det er altså kun i år - og igen i 2083 og 2094! - at vi officielt kan hejse flaget den 4. april.

 

Glædelig påske!